336 / 424
naar han da efter fuldendt Dagværk begiver sig derfra ud paa den Vej, som
Forsynet har anviist ham her i Livet, da modtage han derfor det levende
Billede af hine Fortidens dyrebare Minder, hvorved han vil føle sine borger-
og fædrelandssindede Forsætter styrkede og befæstede. Naar da engang efter
Naturens evig uforanderlige Love vor Slægt er bortvandret fra Jorden, da
vil Historien give os det samme hæderlige Vidnesbyrd om Borgersind og
Fædrelandskærlighed, som den allerede har tildelt vore Forfædre.
Det evige Forsyn tage vort Broderskab under sin hellige Varetægt, det
holde sin beskyttende Haand over vort kjære Fædreland, til hvis Vel vort
Broderskabs Lykke og Tilværelse uadskillelig er knyttet, og det velsigne og
bevare vor Konge og hans Slægt, i hvem vort Samfund ser sine kraftigste
Støtter!«
Denne Tale blev kendt i langt videre Kredse end Brødrene havde tænkt
sig. Den nød nemlig den Ære at blive aftrykt in extenso i Datidens eneste
litterære og politiske Oppositionsblad, det satiriske, altid udæskende og ofte
vittige Ugeblad »Corsaren«, der var startet et Par Aar iforvejen af den unge
frihedsbegejstrede
MeirAron Goldschmidt(
1819-87). Han skriver i »Corsaren«
No. 94, den 8. Juli 1842, bl. a.: »Hr. Politichef Kjerulff har paataget sig at
bevise, at den politiske Frihed kan undværes ligesaa godt for Veltalenheden
som for mange andre Ting, og dette Beviis har han leveret aldeles practisk, idet
han selv er fremtraadt som en veltalende Mand. Det er imidlertid naturligt,
at hans Veltalenhed maa være af en anden Ar t end de gamle græske og
romerske Folketaleres: thi 1) talte hine
til
Folket
imod
Herskeren —forskellige
Ting, 2) havde hine meget vigtige Sager at tale om, saasom hele Folkets Vel,
Krig med mægtige Nationer o.desl., medens Hr. Overpræsident og Politichef
Kjerulffs Emner, hvad Nationernes Vel angaar, har indskrænket sig til Kron-
prindsessens Landstigning, og betræffende Krig eller Fred, til Krig mod —
Fuglen ude paa Skydebanen. Derfor er ogsaa selve Talens Detail noget
anderledes hos ham end hos hine. De saakaldte oratoriske Blomster, Lignelser,
frembragte hine gamle Mønstre ved at sammenligne Stort med Smaat: Staten
sammenlignede de med en Familie eller endog med et Menneske og hans
Lemmer; Hr. Kjerulff maa for at naa et lignende Maal ligne Smaat med Stort
og saaledes for Ex. tale om Fugleskydningsselskabet under Billedet af en
særdeles mærkelig og vigtig Institution. Af hvilken Slags denne vigtige og
mærkelige Institution skulde være, synes Taleren ikke at have tænkt sig
aldeles klart, tvertimod har han ved at lade dette forblive ubestemt, ved at
tale om Fugleskydningsselskabet som et mægtigt og herligt Samfund, kun
svævende, dunkelt, ladet Plads aaben for Tilhørernes Phantasi til i Tankerne
at construere et eller andet saadant Samfund, hvorpaa hans Tale kunde passe.
Idet vi gjengive denne Tale, lade vi det derfor være os magtpaaliggende at
tilføje ved Siderne smaae Havne, hvor Læserens Tanke efter at have fulgt
3 1 9