338 / 424
Til Erindring om Jubilæmsfesten blev der straks affattet emkort Beretning
i Broderbogen, og denne blev paa Kongens Opfordring underskrevet af
samtlige tilstedeværende Brødre, ligesom det ogsaa var sket for 300 Aar
siden, da Kong Christian III var tilstede.
Den 10. Juli 1845 ved Kongefugleskydningen deltog Kongehusets Gæst,
Storhertug
Friedrich Franz af Mecklenborg-Schwerin
(1823-64) i Festen og
blev optaget som Broder. Generalmajor v. Müller har noteret følgende om
denne Fest: »Natten imellem den 8de og 9de Juli blev Kongen syg, inaatte
aarelades og paasættes Igler — et Slags Lungeslag mente man — og kunde
derfor ei bivaane den 10. Juli paa Skydebanen, hvor Kronprinsen repræsen
terede ham. Storhertugen af Mecklenborg-Schwerin var med og blev optaget
i Selskabet som »Broder«, hvorved han holdt en smuk lille Tale omtrent
saadan: »Jeg vilde gjerne tale til Dem paa Dansk, men da jeg ei kan det,
bruger jeg mit Modersmaal —jeg takker for den Ære, De har viist mig, ved
at optage mig i det hæderlige gamle Selskab. Blandt de mange behagelige
Erindringer, jeg medbringer fra Deres smukke Land, vil ogsaa denne Dag
foresvæve mig som en af de kjæreste.« Fuglekongen (Konferensraad F. L.
Fog) var mindre heldig i sine mange studerede Taler.«1)
A t Storhertugens Ord ikke var blot og bart Mundsvejr, ses deraf, at da
han to Aar efter gav malet Skive og Sølv, nøjedes han ikke dermed, men
sendte senere Selskabet en Skrivelse, hvori han ender med at sige: »Jeg
regner mig det til en særlig Ære at være Medlem af Selskabet, og jeg tillader
mig at oversende det en Sølvpokal med mit Vaaben og Billede og beder ved
Brugen af den ogsaa gerne at mindes det fraværende Medlem.«
Om Kongefugleskydningen den 2. Juli 1846 har vi atter en Beretning fra
Generalmajor v. Müller, der skriver: »Den sædvanlige Skydebanefest, i
hvilken Hs. Majestæt iaar kunde deltage. Medlemmernes Antal var usæd
vanlig stort, og der herskede en meget god Stemning for Kongen. Sangene var
de almindelige, — for Kongen, der blev meget levende optaget med mange
stærke Hurraer, — for Dronningen, efterfulgt af tre meget svage Hurraer,
og for Enkedronning Marie med tre meget stærke, og endelig for Kron-
prindsen og Kronprindsessen med livlige Hurraer. Kongen takkede paa
Kronprindsens Vegne og talte om det Savn, det var for denne ikke idag at
være i sine Brødres Midte. Ligesom Kongen havde endt denne Taksigelse,
modtog han Melding om, at »Gefion« med Kronprindsen ombord var ankret
i Renden. Denne Efterretning meddelte Kongen strax Selskabet og udbragte
endnu et Leve for Kronprindsen. — Skuespiller Nielsen blev Fuglekonge.
Det forekom mig, at Stemningen eller Tonen i det gamle Selskab ikke
er saa god, som den har været — ogsaa hvad Paaklædning angaar; thi naar
undtages de Embedsmænd, der dels vare inviterede, saasom Ministre, Hof
chefer og andre, og de, som ifølge deres Stilling skulde være der, saasom
Se
E. Bodenhoff:
Hofliv under trende Konger, S. 222.
3 2 1
41