346 / 424
Dynasti, Forpagter og bidrog meget til at skabe det Ry som Byens bedste
Restaurant, som Skydebanen havde i en lang Aarrække. Efter Nimb fulgte
C.
Hansen,
der det første Aar betalte 1400 Rdl., dernæst 1425 og ved Kronens
Indførelse 2850 Kr., der nu hurtig steg til 4550 Kr. i 1882.
Selskabets Udgifter ogTilskud tilden aarlige Fugleskydning variTres’erne
°S Begyndelsen af Halvfjers’erne 2 å 300 Rdl. og efter Kronekonventionen
400 Kr.
Medlemsantallet var i Aarhundredets første Tredjedel omkring de 300,
dalede derefter i Fyrrerne til 256, i 1867 til 234 og i 1870 til 229. I 1874 havde
Selskabet den usædvanlige Tilgang af 29 Medlemmer, deriblandt Kammer
sanger
Niels Juel Simonsen
(1846—1906) og
Gottlieb Abrahamson Gedalia
(1816-92), hvorved Antallet forøgedes til 261 for atter at dale i 1881 til 256.
En meget vigtig Sag, der i en længere Aarrække kom til at beskæftige
Selskabets Administration, var Spørgsmaalet om Ejendommen og det store
Skydebaneareal, der paa Grund af Hovedstadens stadige Vækst viste sig
umulig at bevare i sin oprindelige Udstrækning, fra Vesterbrogade helt
ud til Kalvebod Strand. Allerede i 1845, da Jernbanen til Roskilde skulde
anlægges, maatte Selskabet afstaa en Strimmel Jord af sin Grund til dette
Øjemed, og det vedtoges paa Generalforsamlingen d. 5. Maj 1847 at bemyn
dige Bestyrelsen til at anvende det derved indvundne Beløb til nødvendige
Bygningsarbejder.
I Begyndelsen af Halvtreserne, da man begyndte at sløj feVoldene, voksede
Byen navnlig ud ad Vesterbro, hvor der tidligere kun var spredt Bebyggelse
med mange Slagtere, Værtshuse og Forlystelsesetablissementer. Allerede i
1858 var der Projekter fremme om at føre en Gade tværs over Skydebanens
Grund, og vi ser, at Generalforsamlingen af 24. Marts samme Aar »enstemmig
bemyndiger Administrationen til ved ethvert lovligt Middel og paa ethvert
Stadium at modarbejde den Plan, at der lægges en Vej paa Selskabets G rund
.«
Udviklingen og Byens stadige Udvidelse lod sig imidlertid ikke standse, og
man indsaa, at den største Del af den store dejlige Grund bagved Hoved
bygningen ud imod Vesterbrogade vilde blive eksproprieret; vi ser derfor
Generalforsamlingen d. 6. Maj bemyndige Bestyrelsen til at træffe endelig
Beslutning om Køb af en passende Grund et andet Sted saa langt fra Byen,
at Fugleskydningen kunde foregaa uden at genere Nabolaget. Der blev
ogsaa Tale om forskellige Grundstykker, bl. a. ude ved Gammel Vartov paa
Strandvejen, hvor Omgivelserne dengang var særdeles gunstige for at rejse
en Fuglestang, og fra Slagtervænget (ved Vesterfælledvej), men for denne
sidste Grunds Vedkommende trak Magistraten sig tilbage som Sælger.
Imidlertid voksede der blandt Brødrene en stadig stærkere Stemning for at
forblive i de tilvante og minderige Omgivelser og finde sig i de uundgaaelige
Pladsindskrænkninger. Det var jo særlig Fugleskydningen til den 83 Alen
høje Stang, der rummede Fare for Omgivelserne, og der var da intet andet
329
42