for end at bryde med den aarhundredgamle traditionelle Sportsform og
gaa over til den mere nutidsvarende horizontale Skydning i Analogi med
»Lystfugleskydningen til Græsfuglen«. Dette er netop, hvad Bestyrelsen fore-
slaar og faar vedtaget den 3. Maj 1878, og dermed endte Fuglestangens Saga.
Vi skal senere se, hvorledes Selskabet fandt sig tilrette paa den gamle
Grund og skabte den nuværende smukke og stilfulde Ramme om sine
ærværdige Traditioner.
I 1869 besluttede Selskabet at foranstalte en Fest i Anledning af Kron
prinsens Formæling, men Kongen, der kendte Broderskabets økonomiske
Forhold, udtalte sin Tak og Paaskønnelse for den loyale Indbydelse, men
mente det tilraadeligt »indtil videre at undgaa nye Anstrængelser og Fatiguer,
som er uadskillelige fra større Forsamlinger og Festiviteter«, og dermed bort
faldt den paatænkte Fest.
Den i 1869 paa Grund af manglende Tilslutning opgivne Damefest blev
afholdt den 23. Januar 1873 og havde samlet 97 Damer og 90 Herrer. Den
begyndte med en Middag Kl. 5 med mange Taler og Sange. Digteren H.P .
Holst talte for Damerne og havde skrevet en Sang. Etatsraad
Gammeltoft
og
Skuespiller
Chr. Ferslev
(1817-83) holdt humoristiske Taler. Efter at have
siddet tre Timer ved Bordet gaves en dramatisk-musikalsk Unde rho ldn ing
arrangeret af den utrættelige H. P. Holst med Optræden af bekendte Skue
spillere og Musikere, og først ved Titiden begyndte Dansen til Tonerne af
Balduin Dahis Orkester. Det blev en særdeles vellykket Fest.
Ved Kongefugleskydningen den 17. Juni 1875 blev Kong Christian Sel
skabets Fuglekonge og Formand, og ved næste Aarsfest, den 1. Juli, var
hele Kongefamilien tilstede, og ved denne Lejlighed blev Dronning Olga af
Grækenland og Prinsesse Thyra optagne som Medlemmer, og det vakte stor
Jubel, da Dronning Olga udtalte sin Tak til Selskabet ved at tale paa Dansk
og sige: »Jeg er glad ved at være bleven Medlem af dette Selskab. Jeg holder
saa meget af Danmark.«
I 1877 blev Dronning Louise Selskabets Formand.
I Løbet af de sidste 20 Aar af Aarhundredet blev Skydebanen Skuepladsen
for en Række Fester i Anledning af Mærkedage dels for Broderskabet og
dels for Kongefamilien.
Man havde besluttet, at Ærestegnets Indstiftelse i 1779 skulde mindes paa
Hundredaarsdagen, og efter at have sikret sig Majestæternes og de kongelige
Herskabers Tilsagn som Gæster, berammedes Dagen til den 26. Januar. Man
traf Aftale med Værten om en opulent Middag bestaaende af 5 Retter plus
Dessert og Kaffe med dertil hørende Vine, nemlig en halv Rødvin, en Tredjedel
Champagne pro Persona foruden Bourgogne, Portvin og Sherry! — alt for
10 Kroner Kuverten.
Aarets Fuglekonge, den imposante og jovialeVekselmægler
Frants A ndreas
Lorck
(1841—1914), bød de mange kongelige Gæster og den talrige Brødre
3 3 0