351 / 424
Jubilar. Da Kongen havde talt, traadte alle fire Dommere frem med deres
trofaste Ordfører, Etatsraad H. P. Holst, i Spidsen. Han bad nu Majestæten
modtage en Guldmedaille slaaet til Minde om Dagen, og en lignende over
raktes Dronning Louise. Alle de tilstedeværende kongelige Personer fik
samme Medaille i Sølv og alle Brødrene modtog den i Bronce.
Den nye Kongegave, Selskabets anden Broderbog, som er afbildet under
Selskabets Sølvskat og Malerier, er et Pragtstykke af en Foliant indbunden
i rødt Saffian med svære Sølvspænder og paa Forsiden prydet med et tykt
Sølvkors, hvis Arme gaar helt ud til Kanterne af Bindet. Bogens Titelside
ses paa Afbildningen S. 335. Nederst paa denne Titel ses Selskabets Emblem,
Skiven med de to korslagte Rifler. Mellem Mundingerne af disse staar »15.
Juli« og mellem Kolberne »1886«.
Bogens første Blade er forbeholdt kongelige og fyrstelige Personer. Det
forreste Blad er en Akvarel med Christian IX ’s Portræt med egenhændig
Underskrift og Angivelse af Dato for Optagelse i Selskabet og Valgsprog.
Paa det næste Blad har Dronning Louise malet en Blomstergren i Slyng
om sit Navnetræk. Paa de følgende Blade ser man Prospekter af de Slotte,
hvortil de kongelige og fyrstelige Personer, der underskriver, knytter deres
kæreste Minder.
Derefter følger en nøjagtig Fortegnelse over alle de Brødre, der var i
Live, da Selskabet modtog denne kongelige Gave, og udfor hvert Navn
findes vedkommende Broders Autograf. Herefter er enhver nyoptagen Broder
indført i Bogen, og den Dag, han giver Sølv, skal han, saasnart hans Skaal
er udbragt, føres hen til Bogen af en af Dommerne for at indføre sit Navn.
Om selve Jubilæumsfesten indførtes en udførlig Beretning, og om de
senere aarlige Fugleskydninger indeholder Bogen et kort Résumé.
I Begyndelsen af Firserne var Spørgsmaalet om Skydebanens Fremtid
traadt stærkt i Forgrunden, idet Bebyggelsen af de omliggende Grunde tog
mere og mere Fart, og det ny Kvarter bag Selskabets G rund maatte have en
Gade med tilstødende Grunde, der vilde indskrænke Brugen af Terrænet og
gøre det problematisk, om Ejendommen overhovedet mere kunde anvendes
i det Øjemed, i hvilket den i sin Tid var erhvervet. I 1879 havde Selskabet
af Universitetets Midler opnaaet et Laan paa 80.000 Kr. til Omordning af
Prioritetsforholdene i Bygningerne og til yderligere Tilbygninger, men man
betænkte sig paa at bygge, før man kunde overse, hvorledes Forholdene
udviklede sig. Da imidlertid Magistraten støttede Beboernes Krav paa Gen
nemførelse af Istedgade over Skydebanens Grund, kunde Bestyrelsen ikke
modsætte sig en Ekspropriation, og paa Generalforsamlingen d. 3. September
1886 vedtoges det at afstaa 3700 Kvadratalen for den tilbudte ringe Sum af
10.000 Kr., og samtidig bemyndigedes Bestyrelsen til at sælge det fraskilte
Vænge syd for den projekterede Istedgade for 11 Kr. pr. Kvadratalen. Det
Plankeværk, der var bleven opført ud mod Istedgade, ydede imidlertid
3 3 4