149 / 233
144
Tapperheds Prøver; men de betakkede sig aller
underdanigst, bedende om Kongens Naade og Be
fordring i den gejstlige Stand, at blive Lærere i
Guds Kirke, hvortil de fra Ungdommen af ganske
havde opofret sig, og haabede ved Guds Naade
ligesaa nidkjært og troligt at tjene Gud og hans
Menighed, som de nu efter Formue havde tjent
Kongen og Staden. — Denne deres Bestandighed
behagede Ils. Majestæt, som allernaadigst forsik
rede dem, at de ej alene skulde blive forsynede
med Præstekald, men endog ved forefaldende Va
kancer blive Præster i Hovedstaden, for hvis Frelse
de havde vovet deres Liv“. — Det Løfte, her var
givet, blev heller ikke glemt; thi den ældste af
Brødrene M. Han^ Seidelin blev strax efter Freden
øverste Kapellan ved den danske Kirke i Helsingør,
1665 Provst og Sognepræst til Holmens Menighed
og samme Aar kgl. Hofprædikant; men han døde kort
efter 1668 i en Alder af 36 Aar. Den anden Bro
der M. Jørgen Seidelin fik 1662 det store Kald
Sjelle, Skjørring og Laasby i Aarhus Stift. Vel
blev han ikke efter Kongens Løfte Sognepræst i
Kjøbenhavn, men fik, efter frivilligt at have veget
for en anden ved Frue Sognekalds Vakance, i dets
Sted 1679 Slots og Sognekaldet i Skanderborg med
Løfte, at dersom han fik en værdig Søn, skulde
denne blive hans Efterfølger5).
Noget lignende fortælles om Brødrene Vedel.
5) Gjessings Jubellærere II, 2, 273 ff. Engelstofts Ann.
' 1808 II, 37-39.