152 / 233
147
Anders Schytte eller
Toæotius
, som han kaldtes
paa Latin, der døde 1716 som Jubellærer og Præst
i Liunge og Broby. Den sidste havde idetmindste
det stærke Mæle tilfælles med ,,den vældige Raa-
ber i Striden“ ; lians Røst var nemlig saa kraftig,
at han endnu i sin Alderdom kunde høres langt
uden for Kirken, naar han prædikede og selv naar
han døbte Børn 12). — Da Jens Prentzler 1666 søgte
om at blive Præst, støttede han sin Ansøgning til,
at han ,,i sidste Belejring begav sig ind i Byen paa
en Baad fra Nivaa for at lade sig indfinde i det
sorte Studenterkompagni hos sin Broder Hans
Prentzler, som i Rullen var en af de første og til
Volds ikke en af de sidste13)“ ; — og 29 Maj s. A.
blev han kaldet til Præst i Tødsløv og Dalbyovre i
Aarhus Stift.
Kom saaledes end en Del Studenter paa Grund
af deres Fortjenester under Belejringen snart i Em
bede og fik ,,Brødet“, blev dog S t u d e n t e r s t a n
dens Stilling i det hele1 ingenlunde forbedret.
Mars har aldrig været nogen stor Ven af Muserne,
og noget videnskabeligt Liv kan man ikke vente,
Væbningen skulde vække, idetmindste ikke umid
delbart. Hvor Krigsguden hidtil havde tronet, ind
tog snart den bedrøvelige Penia sin Bolig, forsaa-
vidt hun ikke alt tidligere havde været til Huse.
12) Gjessings Jubellærere III, 279-84. I
A. C.
12 Okt. 1G58
omtales Ånders Christenssøn Skyt, som
Stipendiarius
Schelianus.
,3 ) Se 38te Iiilag.