154 / 233
149
Glæde i Kredse, der vare Minervas Sønner uvær
dige, medens den paa den anden Side bragte dem
ved enhver Lejlighed, naar de hleve kaldte til
Regnskab for deres Forseelser, til paa en lav Maade
at forsøge paa at lyve sig fra deres Brud paa de
akademiske Love og ved Udflugter besmykke det,
som ikke kunde taale Dagens Lys. Som skadelig
maa Vækkelsen betragtes, forsaavidt det kun var
en Art mi l i tær Æresfølelse, der fremkaldtes ved
det langvarige Krigerliv, ikke nogen ret Studenter-
aand. Denne Æresfølelse viste sig navnlig ved den
Bestræbelse, Studenterne anvendte for at beholde
de Yaaben, de under Belejringen havde ført, og
den Brug, de gjorde af dem, da det for en Tid paa
Grund af Tidsforholdene lykkedes dem at sætte de
res Vilje igjennem.
Alt længe før Karl Gustavs Angreb paa Kjø-
benhavn havde det været et af de kjøbenhavnske
Studenters kjæreste Ønsker, at de maatte bære
Kaarde, saaledes som Studenterne ved de tydske
Universiteter havde for Skik. Men Professorerne
og Regjeringen havde altid været derimod, og ved
flere Lejligheder var der udkommet Forbud mod ,,at
bære Kaarde eller andet Gevær 15)a . Nu var imidlertid
denne Skik ligesom legitimeret ved den hæderlige
Brug, Studenterne havde gjort af deres Vaaben,
og i den første Tid efter Belejringen saa Kongen
15) Kjerulf:
De jure gladii gestando, civibus academicis
concesso.
Progr. 1801. Overs. og forsynet med Anm. i
Engelstofts Ann. 1807 I, 189-205, jfr. Werlauffs Histo
riske Antegnelser til Holbergs Lystspil S. 184 f.