![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0153.jpg)
148
Æren men ogsaa Fattigdommen tog de følgende
Slægter af Studenter i Arv efter deres Forgjængere.
Universitetets Pengevæsen var i høj Grad for
styrret ved den langvarige Belejring, og Tabet af
de skaanske Godser gjorde det ikke bedre; Kom
munitetet, den akademiske Stiftelse, ved hvis rige
Understøttelse saa mangen fattig Student havde op
holdt Livet, havde xsamme Skjæbne. Da Fjenden
drog bort, laa dets Godser ude i Sjælland for en
stor Del øde, Stiftelsen selv var betynget med
Gjæld, og intetsteds var Oprejsning at søge. Endnu
30 Aar efter føltes Efterveerne saa stærkt, at Alum
nerne end ikke kunde faa det Krus godt 01, hvor
med de vare vante hver Helligtrekongersaften at
højtideligholde Stifterens Minde, saa Klosterprovsten
Søren Glud, da der tillige var Tale om Inddragel
sen af 40 Pladser, af Græmmelse herover nedlagde
det Embede, han ikke længere mente med Ære
at kunne forestaa 14).
Kan end Belejringen ikke siges at have virket
gavnligt paa Studenterne i rent videnskabelig Hen
seende , havde den en anden Følge, der kan kal
des gavnlig eller skadelig, alt efter som man be
tragter Sagen. Den vakte hos dem Fø l e l s en af
der es egen Bet ydni ng. Herved var det første
Skridt gjort til Udryddelsen af den Trældoms-
aand, som vi kun altfor ofte finde Spor af blandt
det syttende Aarhundredes Studenter, enAand, der
paa den ene Side bragte dem til at søge deres
14) Beckman:
Commun. reg. Haun. historia,
p. 51. 52. GG.