147 / 233
142
søge sig deres Livsvirksomhed, almindeligt i deres
Hjemstavn. Mange vare forsynede med Anbefalin
ger fra Kongen, Obersten og Avditøren eller fra
Universitetet om, at de med Hæder havde taget
Del i Fædrelandets Forsvar; — snart aabnede der
sig vel ogsaa Embedsansættelse for de fleste, for
det meste i Kirkens Tjeneste, og den ydre Erin
dring om deres Krigerstand forsvandt; men man
gen en gik det vist, som der fortælles om Præsten
Jolian Lavgesen Vedel i Nustrup ’), at ban ophængte
sin hæderligt førte Klinge i sit Studerekammer til
et Minde for sine Børn om, at ogsaa han havde
været med, da det danske Folk stred for sit Liv
og sejrede. Den nævnte Præsts Sønnesøn fortæller
nemlig, at da Kong Christian den Femte gjorde en
Rejse i det Slesvigske, tog han ind hos Vedel og
blev indlogeret i hans Studerekammer, hvor han
forundrede sig over at finde en Bøsse med Bajonnet,
Pistoler og Kaarde ophængte paa Væggen. Da han
spurgte Præsten, hvortil han brugte disse Vaaben,
svarede denne, at han havde brugt dem til det
kongelige Huses Forsvar, saalænge det gjordes for
nødent , og opbevarede dem nu som en Paamin-
delse for sine Børn og Børnebørn om deres Plig
ters Iagttagelse ved en lignende Lejlighed, „den
Gud i Naade afvende!2)“
Det vilde blive for vidtløftigt at fortælle, hvor') Denne nævnes forøvrigt ikke i nogen af de „Ruller“ , vi
nu besidde over „de militerende Studenter“.
-)
Vedel Simonsen: Sami. til Elvedgaards Hist. III, 72.