142 / 233
137
ere, deres Velfærds Spilde; og slige Forseelser dog
for almindelig Exempels Skyld ej maa gaa ustraf
fet bort, da er hans Forseelses Straf derhen for
mildet , at han skal strax indgaa i Universitets
carcerem
og derudinden forblive i tre ganske Dage
og siden inden otte Dage derefter
publica oratione
(den han
Rectori Academiæ
under sin Haand
scrip
tam
skal
exhibere
saaledes konciperet og fattet, at
Rectori
kunde synes, de interesserede
Professores
fornøjeligen derudi at være erklærede) saadan hans
grove
scandaJum
, han til de andre
Studiosis
givet
haver,
justa forma solenniter
deprecere
publice in
Regia Communitale,
og begynde strax
finita bene-
diclione
, naar
prandium
er begyndt og
præsente
Rectore aut Pro-Rectore\
— dog hermed ikke
ment, dømt eller paakjendt noget, som Hs. Kgl. Mj.s
høje Interesse i denne Sag kunde angaa.“
Saaledes endtes denne vidtløftige Sag. Hvor
ledes man saa vil betragte den, giver den ikke det
fordelagtigste Billede af Aanden og Tonen blandt
Studenterne. Derimod maa man anerkjende den
Mildhed, hvormed Professorerne uagtet de haarde
Ord dømte den fejlende unge Mand.
17.
De Fredsunderhandlinger, som i Somme
ren og Efteraaret 1659 vare drevne under hollandsk,
engelsk og fransk Mægling, førte ikke til noget
Resultat; Kong Karl vilde ikke vige noget Skridt
tilbage, og de Vilkaar, han bød, kunde ingen Dansk
indlade sig paa. Da Vinteren begyndte at nærme
sig, begyndte alt atter at antage en meget krigersk
9