139 / 233
134
Derefter læstes en samlet Beretning, som Niels
Krag havde indgivet til sin Oberst om alt, hvad
der forrige Aar var foregaaet mellem ham og Pro
fessorerne2). Da Oplæsningen var endt, adspurgte
Vicerektor Dr. Ostenfeld den anklagede, om han
vedkjendte sig Beretningen. Herpaa vilde han imid
lertid ikke svare ligefrem, men sagde: ,,Naar jeg
lovlig bliver søgt" og lovlig overbevist, hvad jeg sig
tes og søges for, skal jeg svare for Generalitet.“
Dermed var Forhandlingerne forbi den Dag.
Den 10 September optoges den atter. De in
teresserede Professorer lode ved deres Fuldmægtig
læse deres udførlige Indlæg3), hvori Niels Krags
forskjellige Udflugter og Úndskyldninger gjendreves
og flere af Forklaringerne til Oberst Krag, om
hvad der forrige Aar var foregaaet mellem dem og
ham, erklæredes for „uforskammede
calumniæ
og:
mendaciæ
u, for hvilke han bør „efter
statut-a aca
démica
og Landslov
exemplariler
at straffes“ . —
Herimod fremstod en Prokurator og lod læse et
Brev fra Ritmester Christian Lindenov4), hvori denne
erklærede Niels Krag for sin „Tjener“, og derfor
begjærede, at om Professorerne havde noget at
klage over ham, de da vilde indstevne ham og
2) Af dette Aktstykke er den foran S. 58-62 meddelte Be
retning tildels uddragen.
3) Det indtager l i Foliosider i Konsistoriets Domkopibog.
4) Ejer af Østergaard i Salling, som han 1660 pantsatte til
M. Erik Olufsen Torm (jfr. Becker og Richardt: Prospec-
ter af danske Herregaarde, 7 Bind, 3 Hefte); senere blev
han Kammerherre og Amtmand i Norge. >