143 / 233
138
Karakter. Der kom ny Hjælpetropper fra Bolland,
de polske, kejserlige og brandenborgske Tropper satte
sig i Bevægelse. Paa forskjellige Punkter af Fyn gjor
des Landgang, uden at Svenskerne formaaede at
hindre det, og den 14 November leverede den
forenede danske og allierede Hær den fælles Fjende
Slaget ved Nyborg, hvor den svenske Hær blev fuld
stændig slaaet; mange Svenskere faldt, Resten blev
tagen tilfange. Hermed var dog Kong Karls Magt ikke
brudt, med den ham egne Haardnakkethed fortsatte
han Kampen og vilde ikke høre noget
0111
Afslag i
Fredsvilkaarene; da nu dertil den hollandske Ad
miral Ruyter vægrede sig ved at overføre de alliere
des Tropper til Sjælland, blev Kjøbenhavns Stilling
uforandret. Studenter, Kræmmere og Haandværks-
folk, som nu en lang Tid havde været forskaanede
for Vagttjeneste, bleve atter kaldte under Vaaben;
den 19 November opfordredes Universitetets Rektor
til at indlevere i Kancelliet ,,en rigtig Fortegnelse
over alle de tilstedeværende Studenter“, og Gene
ralmajor Frederik Ahlefeldt fik Befaling til at for
syne dem med de nødvendige Officerer1). Dog
vare de Begivenheder, som forefaldt ikke af søn-
derlig Betydenhed. Smaa Udfald og Strejftog af de
belejrede afvexlede med natlige Angreb og Allarme-
ringer af Svenskerne.
En værre Fjende end Svensken, der stod uden
for Portene, var Nøden, der var indenfor Portene.
Alt den 28 Novbr. besluttede man i Konsistorium
l) Se 32te og 33te Bilag.