141 / 233
„Men eftersom
Professores aetores,
der de Dom
men hos
Rectorem
affordrede, fornumme, Niels
Krag ej det samme at have gjort, da paa det han
kunde Dommen efterkomme med tilbørlig Satisfak
tion, som han var tilkjendt
Professoribns acloribus
at skulle gjøre, samt og det
scandahim
at depre-
cere hos sine
commilitones
, var de begjærende,
Niels Krag at maatte blive indstevnet til Dommens
Paahørelse.“ Denne Stevning skete ved Universi
tetets Pedeller Peder Muus og Peder Simonsen til
11 November. Krag mødte dog ikke, men lod et
vidtløftigt Klageskrift0) fremlægge, hvori han atter
ankede over Professorernes Fremgangsmaade og
paany fremførte sine Undskyldninger; dette be-
gjærede han maatte blive læst. Herimod proteste
rede dog M. Peder Holm paa Professorernes Vegne
og Protesten blev tagen til Følge, eftersom Dom
men alt var falden. Efter Udvikling af Præmisserne
afsagdes derpaa følgende Dom:
„Thi kunne vi ikke rettere kjende, end samme
Niels Christensen Krags vrange og ubevislige An
dragender og Beskyldninger jo bør magtesløs at
være, og de interesserede
Professores
for dennem
fri i alle Maader. Og uanset slige Niels Krags
grove Forseelser vel kunde fortjene den højeste
Straf, som Loven medfører, saa dog alligevel, ef
terdi hverken de interesserede
Professores
eller vi
som Dommere i denne Sag gjerne ser nogens af
vores, særdeles deres som unge og uforstandige
136
6) Findes i Konsist. A rchiv, Pakken:
„A cta belli Svecici
.“