64 / 233
59
mester om at maatte erholde Indkvartering. Sagen
kom til Professorernes Betænkning, og disse afgave
da for hans og en anden af Ansøgernes Vedkom
mende en Erklæring, hvori de paa det bestemteste
holdt paa, at M. Erik burde beholde Niels Krag i
sit Hus, fordi denne for Belejringen havde hørt til
Præstens Husstand12).
Desuagtet synes M. Erik ikke at have været
villig til atter at tage Studenten i sit Hus, skjønt
han ikke havde noget at udsætte paa hans Forhold.
Professorerne, som toge denne Vægring meget ilde
op, lod deres Fortørnelse gaa ud over Niels Krag;
thi da denne paa samme Tid indkom for Konsisto
rium for at gjøre Rede for sin Ansøgning om Ind
kvartering, blev han haardt afvist, navnlig af Prof.
Joh. Wandal, som derved tillige lod adskillige bitre
Ord falde mod M. Erik, som: at han, der prædikede
saa meget om Retfærdighed, nu selv skulde øve
denne Dyd, og at det var ,,et passeligt Faders
Stykke“ af ham nu at forskyde den, som han før
havde havt i sit Brød. — Ophidset ved dette og
mere udbrød Niels Krag: ,,Ja jeg kan tro det, jeg
er engang given til de Svenske og skal nu slide
mit Legeme op paa Volden for intet, eftersom jeg
Ole Simonssøn, Peter Bonnix, Gabriel Hanssøn, Niels Chri-
stenssøn (Krag), Christoffer Knudssøn, Herman Claussøn,
og ”nok en
Studiosus,
som i sidste Udfald blev forvundet,
og maa gaa paa Gaden al tigge”. Ved et Forhor i Kon
sistoriet 27 Sept. gik de fleste af disse fra, at de nogen
sinde havde begjæret Indkvartering.
12) Se 9de Bilag.
4
*