66 / 233
61
over hans Hoved, og det endte med, at Dr. Wandal
viste ham „Fanden i Vold“, idet han spottende bad
ham at indstevne Sagen for Kongen 13). Dette Vink
lod Niels Krag ikke ubenyttet og efter sin Obersts
Raad indgav han sit Andragende om Indkvartering
og sin Bøn om Beskyttelse mod Professorernes
„Tribulering“ til Kongen. Paa denne Supplik faldt
den Resolution, at N. Krag skulde, „som Obersten
selv- befalede, bede Major Sten bilde, at ban skulde
lade antegne i alle Kompagnier dem, som ingen
Penge, Kost eller Middel havde, saa skulde Hs. Mj.
nok være dem behjælpelig“ .
Endnu engang (27 Sept.) blev Niels Krag ind
kaldt for Konsistorium. Dagen iforvejen havde han
talt med Avditøren M. Jens Dolmer, og Obersten
havde befalet denne at tale for ham hos Profes
sorerne. Da han kom ind, og de andre Studenter,
der vare tilstede, „med beskeden Resolution vare
dimitterede“ , blev han adspurgt, hvad han vildo og
hvorledes hans Navn var kommet paa Listen blandt
dem, som hos Rigets Hofmester søgte om Indkvar
tering. Hertil svarede han: „Hvad min Vilje er,
véd Avditøren“ . „Har I ikke selv Mund“, udbrød
Dr. Wandal, „kan I ikke tale,
fortasse eandem.
cantilenam canis.u
„Jamænd!“ svarede Krag. —
„I har,“ sagde Wandal, „faaet Resolution tilforn,
gaa I til M. Erik; lian har udentvivl selv talt med
Otto Krag, og han har faaet Svar; søg ham!“ —
„Jeg har selv talt med Obersten om Behjælpning
13) Senere nægtede Dr. Wandal, at han havde brugt slige Udtnk.