71 / 233
66
„Men der nu færdig var den Yold,
Herop vi maatte klavre
Til Skildervagt og Nattehold,
Dog Klæderne var magre.
Den Lunte var vort Sejerværk,
Thi man ej hørte Klokke,
Og efter den maatt’ goden Klærk
Paa Volden staa og rokke.
Jeg holdt det ud saa mangen Nat
Vel i tre stærke Stunde,
Af Kuld og Hunger saa format,
At jeg ”Wer da?” nep’ kunde.
Vild’ jeg og efter Mode slig
Mig lægge til at sove,
Saa monne strax opvække mig
En Torden af Kartove.
Her raabtes flux: ’’Bursch, Bursch, hieraus!
Der Feind will uns besuchen!”
Sie machten oft mein Kopfe kraus
Mit ihrem bosen Flueben.
Mig ingenlunde dog fortrød,
Hvad jeg her skulde lide;
Thi jeg end vilde til min Død
For Fædrelandet stride;
Helst efterdi jeg Kongen saa
Som Landets Fader milde,
Han under aaben Himmel laa
Og sig ej skaane vilde.“
Flere Studenter bleve dræbte af de fjendtlige Kug
ler, blandt andre en Nordmand, der var Officer ved
det norske Kompagni; han blev siden ,,med herlige
Ceremonier“ begravet i Trinitatis Kirke 5). En anden
Student blev skudt, medens han sad og spillede Bret-
5) Wallensbechs Tegnebog, Anmærkn. til 16 Oktober 1658.