![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0067.jpg)
62
til Underhold,“ svarede Niels Krag. „Jeg skal tale
med Rigets Hofmester,“ sagde Wandal, „og give
eder an, hvad for en Karl I er, og hvorledes I
komporterer eder mod eders
Magistratum
.“ „Jeg
tiltales som en Hund og ikke som et Menneske,
derfor kan jeg ikke heller være saa beskeden, som
sig burde,“ var Niels Krags Svar. — Efterat Samtalen
var fortsat i nogen Tid paa denne Maade, viste Dr.
Wandal Niels Krag ud af Døren 14).
Saaledes endte Sagen for det første, thi da
alle Konsistoriets tilstedeværende Medlemmer ansaa
sig for fornærmede ved Krags Udtalelser, men de
ikke kunde være Dommere i deres egen Sag, maatte
de vente med den egentlige Retsforfølgelse, indtil
de ved Svenskernes pludselige Komme udelukkede
Professorer kunde komme tilstede for som uinter
esserede i Sagen at kunne være Dommere. Det
varede derfor henved et Aar, inden den atter blev
optagen.
7.
Vi have allerede tidligere set, at Reg
ringen havde anset det for nødvendigt ved en sær
egen Opfordring at tilholde Studenterne med største'
Nøjagtighed at passe deres Vagttjeneste. Det blev
imidlertid ikke herved; i Begyndelsen af September
udstedte Kongen en ny Skrivelse, hvori det paa
lagdes dem „flittigen baade Dag og Nat at lade sig
finde paa deres Poster“ og ikke uden Officerernes
Tilladelse at fjærne sig fra disse. Tillige blev det
14) Konsistoriets Domkopibog 1656-63, fol. 238-41.
I