69 / 233
64
og ikke faa Mennesker bleve dræbte. Ogsaa Uni
versitetets Bygninger vare i Fare, saa Professorerne
frygtede for at møde i deres sædvanlige Forsam
lingssal, hvorfor de foresloge, ,,at dersom det ikke
var
Vice-Rectori
til Besværing, da kunde de be-
kvemmeligen holde
Consistorium
udi hans Hus,
eftersom for de idelige Kugler og Granater, som
af Fjenden indskydes, ikke synes at være meget
sikkert paa
Consistorii
Hus.“ Hertil svarede Vice
rektoren, ,,at saa ofte det af forberørte Aarsag be
faldt at holde
Consistorium
udi hans Hus, skulde
Huset være til
Consistorii
Tjeneste“ 3).
NaarJKjøbenhavn uagtet alt dette ikke blev for
vandlet til en Grushob, maa det, næst Guds Vare
tægt, tilskrives de fortrinlige Brandanstalter. Alle
Stadens Alurere og Tømmermænd vare ansatte ved
Brandvæsenet og de varetoge deres Pligter med
Iver og Udholdenhed.
De to Alaaneder September og Oktober 1658
vare overhovedet de tungeste under liele Belejringen.
Der var Alangel paa alle Livsfornødenlieder, da
Staden var bleven afskaaren fra Forbindelsen med
Landet, inden man endnu havde faaet Tid til at
at forsyne sig med den nødvendige Proviant. —
Efteraarskulden tog til, men der manglede Brændsel,
da „Vedskuderne“ af de svenske Skibe bleve for
at dersom den Granat, som der er indfalden, haver gjort
saadan Skade, at Bibliotheket staar i Fare, og det ikke
med Brædder noksommelig kan forvares, da skal tænkes
paa Middel, hvorved det snarest og bedst kan hjælpes.”
3)
A. C.
*23 Okt. 1658.