70 / 233
hindrede fra at komme ind til Byen. — „Velfor-
nenune Godtfolk“, siger Hiøring, „saavel af gejstlig
som af verdslig Stand maatte lade sig traktere med
en Spegesild, tør Fisk, Ost, Ærter og ringe 01, ja
mangen Gang ilde søden for lidebrands Skyld. Jeg
vil ikke tale om de fattige gemene, som opholdt
Livet ved Sild,. Ost og Brød og ringe Kavent, fast
værre end bar Vand for
Medicis
at agte; om end
ikke mange blandede Edike og Vand sammen at
drikke.“ — Til den sidste Klasse har formodentlig
den største Del af Studenterne hørt. Den Sietdaler,
en Del af dem fik om Ugen, rakte ikke langt; ad
skillige manglede de nødvendige Klæder, men naar
de lienvendte sig til Professorerne derom, havde
disse kun liden Trøst at give dem. De havde kun
lidt til sig selv, mindre til de studerende, indtil det
den 1-5 Oktober kom dertil, at man vedtog i Kon
sistoriet: ,,De
Studiosis
, som Universitetet hidtil
har forstrakt Penge til Livsophold, blev nu bevilget
hver en Rigsdaler, og sluttet dennem derhos at
gives tilkjende, at Universitetet ikke har Middel
mere nogen herefter noget at forstrække“ 1).
-Vi have i det tidligere omtalte Digt „Studen
ternes meget Ondt og sildig Godt“ en Skildring af
Studenternes Krigstjeneste, der efter sit Indhold
nærmest maa henføres denne Tid:
4)
A. C.
(ikke anfert i Badens Uddrag). Jfr. de norske Stu
denters Klage over denne Bestemmelse, Badens Universi-
telsjournal, 1795, S. 167.