

kere, dels i glasserede Krukker, og et Tinmaal til at udmaale med
bruges i mindre Tid end et Minut, tror man ikke nogen Skade udi saa
kort Tid at kunne møde. Skulde ellers, efter Professorens Forslag, Glas-
maal anskaffes, vilde det blive en uendelig Bekostning og Publikum
falde i Forundring, at den gamle Skik og anordnede Ting med juste
rede Tinmaal var forandret.
• 1779
14. Juni fremkom Opfordring om at indtræde i Kræmmerkompagni
ernes Enkekasse, hvori ogsaa nogle indtraadte.
•1783
28, Juni. Da der var ankommet en Ladning Nelliker, Muscat og Mu-
scatblommer, Kanel og Kardemomme med Skibe fra Ostindien, og
flere Ladninger kunde ventes, indstillede Oldermanden, at disse fine
Specerier ikke skulde være indbefattede i de ostindiske og kinesiske
Varer, som det af Plakaten af 1. Nov. 1748 var alle og enhver tilladt
at handle med, idet man hidtil kun havde faaet dem fra Holland. Ved
Reskript af 15. Oct. bestemtes det derpaa, at det alene var Lavet og
dem, som fik særdeles Bevilling, forbeholdt at handle i smaa Partier
med Nelliker, Muskat, Muskatblomme, Kanel og Kardemomme.
• 1784
25. Juni sendtes følgende Skrivelse til Kongen i Anledning af de Pri
vilegerede: »Den store Naade og Omhu, Deres kgl. Majestæt og høj-
salige Forfædre har vist og daglig viser for Undersaatternes Vel, at
enhver kunde leve og ernære sig i den Vej, hvortil han fra Ungdom
men har anvendt sin Tid og Formue, give os paa Urte- og Isenkræm-
merlavet her i Staden dets Vegne Frimodighed til allerunderdanigst
at andrage hvorledes dette Lav, som nu bestaar af 94 Kræmmere, der
i 12 å 14 Aar i det mindste have tjent som Drenge og Svende, førend
de ere bievne Kræmmere, daglig præjudiceres saavel af privilegerede
Handlende som andre, der uden Tilladelse handle.