25 / 190
tabes og spildes imellem Gryn og andre Fødevarer, at man f. Eks, mel
lem Hjortetak, der skulde koges til en Syg, havde fundet Spanskgrøn.
Hertil svarede Oldermanden 14. Aug. 1778: »Dersom det forholdt sig
saaledes, at Urtekræmmerne, som i deres Boder have nogle tildels gif
tige Ting at handle med, saasom Spanskgrøn, Sølverglød, Minie, Bleg-
hvidt, Rusgell, Aurium og Gunemigutte, skulde findes saa uforsigtige,
at det maatte foraarsage Farlighed for Publikum, var det hel beklage
ligt og kunde da ikke nægtes, at der til at hæmme saadant burde tages
fornødne Præcautioner, men da Urtekræmmerne i Almindelighed ikke
omgaas skødesløst med disse Varer, som alle Tider have haft og have
sine egne Gemmer i Skuffer, Bøsser og Glas, særskilt fra Føde- og
Drikkevarer, saa vil den af ham foreslagne aarlige Eftersyn af en Poli
tibetjent med en Del over Uordener holdende Protocoller være hel
ufornøden. Enhver fornuftig Urtekræmmer iagttager nok selv den for
nødne Forsigtighed med giftige Varers Salg og med de dertil brugen
de Vægtskaalers Renholdelse, hvorfor han, om Fejltagelse indløb, staar
til Ansvar, foruden det, at han derved kan vente et betydeligt Skaar i
sin Næring. Der kan og i slige Tilfælde i en Urtebod ikke indløbe
mere Uorden end paa et Apothek, hvor saavel giftige som ikke giftige
Medikamenter ere udi et Værelse og undertiden paa een Hylde. Om
Spanskgrøn end skal være fundet iblandt Hjortetak, saa er det ikke
afgjort, at det er Sælgerens Skyld, og saa er saadant og noget, som
maaske aldrig før er indtruffet. Desuden blive de Varer, som anses for
giftige, alle Tider vejede i Papiret og ikke i de blotte Vægtskaaler.
At en Patient nu og da kan findes i saadan Forfatning, at Sygdommen
ikke befrygtes og han dog pludselig bliver angreben af dødelige Til
fælde, derfor er det ingenlunde afgjort, at giftige Ting ere Aarsagen
dertil. Til Slutning begærer Hr. Professor Abildgaard, at den skade
lige Brug af Tinmaal maatte komme i Betragtning, siden Tinnet aldrig
er frit for Bly — hvilket han formener ved at maale Eddike og andre
sure Ting opløses og gøres giftigt. Man kunde vel tilstaa, at naar de
sure Ting bestandig vare staaende udi Tin, at det da med Tidens
Længde kunde have Følger, men da Eddiken findes dels paa Træan-
24