22 / 190
• 1774
28. April tilskrev Oldermanden det vestind. guineiske Rente og Gen.-
Toldkammer, der havde forespurgt hvorfor Urtekræmmerne ikke for
synede sig hos Grossererne med de Varer, der vare at faa hos disse,
men ofte søgte om Tilladelse til at indføre fra Hamborg og Lybæk,
at iblandt Lavets Medlemmer ere en Del i saa slette Omstændigheder,
at de hverken direkte eller indirekte kunne forskrive Varer, »hvoraf
naadigst og gunstigst vil erfares, hvor mange uberettigede Personer,
der Tid efter anden melde sig om Varer til slig Handel, da de ere
mange, som kalde sig Urtekræmmere og dog hverken have lært Han
delen eller ere Kræmmere, ja Spækhøkere, som have Privilegier paa
nogle Slags Varer, nævne sig og for Urtekræmmere. Thi var det at
ønske, at ingen uden virkelige Grosserere og Urtekræmmere, som ere
i Lavet, maatte indføre og fortolde Urtekramvarer, hvorved en stor
Del Uorden, som meget trykker Urtekræmmere, kunde hæmmes, da der
nu om Stunder er adskillige, saasom Studenter, Kontorbude og andre
ledige Personer, Sveitzere og andre Rejsende, som hverken skatte eller
skylde til Staden, hvilke medbringer diverse Slags Varer, som de baade
her og paa Landet afsætte og forhandle. Hvad angaar, at de Herrer
Grosserere skrive, at de med alle Slags Urtekramvarer ere forsynede,
da vides ikke, at nogen af dem har Oplag af Bomolie, Korender, Fi
gen, Rosiner og Mandler, som egentlig er de Varer, Urtekræmmerne
trænge til at give Ansøgning om at lade komme fra anden Haand og
ikke direkte og dersom Urtekræmmerne da skulde være forbundne
at købe det paa 3dje Haand, maatte nødvendig Fortjenesten for dem
bortfalde.«
•1775
10. Maj indgav Oldermanden en Indstilling til Gen. Land-Økon.- og
Komm. Collegiet. »De mange Privilegier, som udstedes, foruden at
handle med kinesiske, ost- og vestindiske Varer, med adskillige Sorter
Urtekramvarer, som nu paa nogen Tid saa yppigere udgivne især til
kgl. Betjente, Skomagere, Skrædere og andre Haandværksfolk, Skip
21