![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
34
den, og det var vistnok i meget væsentlig Grad denne Landsby
kirke, der skaffede mig Statens store Bidrag til Grundtvigs
Kirke. —
Der skulde bygges en ny Kirke i Aarhus og jeg konkurrerede,
og Midsommerdag 1913 , paa min 60de Aarsdag, fik jeg et sirligt
Brev fra Aarhus. Komiteen havde den Ære og Glæde at meddele
mig, at jeg havde faaet tredie Præmie: „Garderobeforholdene
var desværre uheld ige“ .
Jeg kørte en lang Tur paa Cykle for at dulme Smerten. Lidt
efter lidt gik det op for mig, at nu maatte jeg nøjes med at lave
Papirsprojekter og bygge Luftkasteller, og jeg tænkte i en anden
gammel Lignelse:
„Nu kan Du lige saa godt slaa et stort Brød op som et lille ,
da dog ingen a f dem naar at blive bagt igennem .“
„Den store Kirke er treskibet, fø lg elig maa ogsaa dens Taarn
være tredelt. Midtertaarnet størst ligeoverfor Hovedskibet, og de
to ydre Dele mindre, ligesom Sideskibene.
Vi holdt Sommerkursus for Landbygmestre paa Haandværker-
skolen i H illerød — Ivar Bentsen og jeg. — Inden jeg naaede
derud, var det tredelte Taarn paabegyndt paa Papiret. Oprinde
lig slet ikke tænkt som Monument for Grundtvig, dertil havde
jeg et meget mindre Forslag, et Grundtvigs Kapel, som i de Tider
kunde gøres for den lille Sum, der var anslaaet — 5 0 .0 0 0
Kroner.
Men efterhaanden fødtes Kirken helt i min Fantasi. Treskibet
under
et
Tag som Mariekirken i Helsingør. Sideskibenes og
Korets Afslutning og Forbindelse i tre Apsider og under
et
Tag
voldte mig mange Vanskeligheder.
Men Enden paa Aarhuskonkurrencen var ikke endda. A lle