GrundtvigsMindekirke

Arbejder blev udstillet i København. Arkitekt Brummer, der selv

var Konkurrent, skrev, at det var en himmelraabende Uretfær

dighed, at Klint ikke havde faaet første Præmie, og det forunder

lige skete, at Kirkeministeriet nægtede at godkende Afgørelsen

og bad Menighedsraadet tage mig til Arkitekt for den ny Kirke.

Ministeriet udskrev en ny Konkurrence, men alt forgæves; de

stedlige Dommere erklærede „at ham vilde de paa ingen Maade

have“ .

Alt var altsaa alligevel endt saa galt som muligt, hvis ikke en

ung Arkitekt, Christoffersen fra Odense, var blevet saa begejstret

for

„Tveie Aa rs“,

at han satte igennem, at den blev bygget i

Odense Set. Hans Landsogn —

„Set. Hans Tveie

“ kaldte jeg den.

Siden fik den det kedelige Navn —

Fredens Kirke.

Men nu Konsekvensen — den store Kirkes gennemførte Tre-

\ deling lige fra Taarn til Apsis? Ja, inden Konkurrencen om et

Grundtvig-Monument var sluttet, gik det i god Tid op for mig,

at en Mand a f Grundtvigs Art og Størrelse, a f hans Betydning,

kunde ikke nøjes med mindre Mindesmærke end en Kirke, Ud

kastet. laa der og vi fik travlt.

Ved Bedømmelsen fik Billedhugger Hansen-Jacobsen 1. Præ

mie og mit mindre Forslag til et Grundtvig Kapel 2den. Kirken

laa saa langt udenfor den angivne Sum 50 .0 0 0 Kroner, at den

ogsaa maatte ligge udenfor Bedømmelsen. Men i Komiteen sad

Maleren N. V. Dorph, og han helmede ikke, før Bedømmelses

udvalgets Kendelse var omstødt, og det vidunderlige skete, at

den store Kirke blev antaget som

Grundtvig Monument

.“ —

Medens Kirkemodellen var udstillet i Raadhushallen i 1916 ,

tog Komiteen Mod til sig og udsendte et nyt Opraab om Støtte

til Kirkens Opførelse, det lød som følger:

3»