42 / 111
38
dens Kæmpe, i hvis Skygge vi lever, og hvis Gerning vi ærer os
selv ved at mindes.
D e t e r v o r t Ønske, n a a r K ir k e h u s e t e r rejst, at R e g e r i n g og
R i g s d a g v i l e n d e lig fa stsæ tte og f r em t i d i g t v a r e ta g e d e ts B r u g .“
Efter at Firmaet Jacob Holm og Sønner havde skænket 10 .00 0
Kr., rejstes for Alvor Spørgsmaalet om, hvorvidt Kirken burde
opføres.
I et Møde den 13. Februar vedtoges det, at Komiteen skulde
gaa til Kirkeministeriet Torsdagen den 14de og først forelægge
Sagen for Departementschef Damkier. Dorph vilde skrive et
Andragende til Ministeriet, som kunde forelægges i det næste
Komitémøde den 16. Februar.
Den 14. havde man derpaa en Samtale med Kirkeminister Th.
Povlsen, der udtalte, at han saa med Sympati paa Sagen og
gerne ønskede Kirken rejst her i Hovedstaden. Ministeren vilde
forhandle med sine Kolleger og med de forskellige Partier i
R igsdagen og mente at v ille foreslaa, at Staten ydede Halvdelen
a f den M illion , som Kirkens Opførelse vilde koste efter Ark i
tektens Overslag.
Herefter vedtoges Formen for Andragendet til M inisteriet, og
det blev underskrevet a f Bentsen, Dorph, Holm og Marstrand.
I et Møde den 23 . Februar vedtoges, at Klint og Holm skulde
undersøge de forskellige Pladser, der var bragt i Forslag til
Kirken, efter at Klint havde opgivet sin oprindelige Plan om at
anbringe Kirken paa Bastionen ved Langebro.
Statens Bidrag til Grundtvigskirken blev bevilget den 20 .
Marts 1918.
I et Møde den 25 . Marts drøftedes Pladsspørgsmaalet ind-
gaaende, Klint gjorde rede for sit Syn paa Forholdene efter at