GrundtvigsMindekirke

mere central Beliggenhed for Kirken, og hertil sluttede sig ogsaa

Fru Welding og Frk. Blom, — medens Stauning (den senere

Statsminister) og Redaktør Koppel anbefalede at følge Magi

straten.

Paa Forslag af Fr. Olsen blev Sagen henvist til et Udvalg

paa 7 Medlemmer, der afgav en Betænkning, der blev behandlet

i Borgerrepræsentationen den 19. December samme Aar.

Udvalget havde delt sig i et Flertal: Arnskov, Fru Brockmann,

Hedebol og Schrøder, der tiltraadte og anbefalede Magistratens

Forslag, medens Mindretallet: Fru Welding og Fr. Olsen øn

skede en anden Plads til Kirken.

Som Ordfører forsvarede Hr. Hedebol Flertallets Indstilling,

der vedtoges uden Afstemning. —

I Begyndelsen af Januar 1919 modtog Komitéen Magistra

tens Skrivelse med Meddelelse om den store Gave, og Arbejdet

med Opførelsen kunde saaledes begynde, men man havde ikke

Penge nok, og den Uvilje mod Pladsen paa Bispebjerg, som hav

de givet sig Udtryk i Mindretallets Betænkning, deltes af mange;

selv indenfor Komitéen var Pastor Brücker og Kassereren Chr.

Holm imod Bispebjerg, og efter at Alfred Povlsen paa Grund af

sin Virksomhed i Ryslinge havde opgivet at lede Arbejdsudval

get og Sigurd Müller var død 1918, var Chr. Holm bleven den

virkelige Leder, der samlede Medlemmerne paa sit Kontor

Strandgade 4, hvor Kirkemodellen var opstillet i Gaarden.

Det blev derfor modtaget med Interesse, da Helge Rode i et

Møde foreslog at bygge Kirken paa Dybbøl. —

Verdenskrigen var endt i Oktober 1918. Tyskland havde tabt,

og Sejrherrerne var i Gang med at fælde Dom over de over

vundne. Sønderjylland skulde tilbage til Danmark efter en Folke

afstemning, som skulde fastslaa Befolkningens Ønske om at