48 / 111
4 4
blive Danske.
H. P. Hanssen,
de Danskes udmærkede Leder un
der Fremmedherredømmet, blev Minister i Zahles Ministerium,
og alle Sind var optagne a f den mærkelige T ilskikkelse, og det
føltes derfor i første Øjeblik som en lykkelig Tanke at rejse
Grundtvigs Mindekirke
i det genvundne Land.
I en anden Kreds havde man begyndt at samle Penge til en
„
G e n f o r e n i n g s k i r k e
som skulde bygges i Sønderjylland, og
Grundtvigs Kirkens Komité søgte da en Forhandling med Ind
byderne om et muligt Samarbejde. Men da Professor
I. C. Jacob
sen
i et Møde stillede den besynderlige Betingelse for videre
Forhandlinger, at Grundtvigskomiteen skulde opgive at kalde
Kirken med Grundtvigs Navn, maatte al videre Forhandling
straks opgives.
Genforeningskirken blev aldrig bygget, men de indsamlede
Penge blev brugt til derfor at støbe Klokker til sønderjydske
Kirker, der under Krigen havde maattet afgive deres Klokker
til deraf at lave Mordvaaben. —
Minister H. P. Hanssen og Kirkeminister Th. Povlsen syntes
godt om Planen at bygge Grundtvigs Mindekirke paa Dybbøl, og
H. P. Hanssen ledede en Rejse, som et Udvalg af Komiteen i
Følge med Arkitekten foretog i Sønderjylland og paa Dybbøl
for at undersøge Stemningen. Men der kunde intet afgørende
foretages før Afstemningen og Indlemmelsen havde fundet Sted.
Og imidlertid voksede Modstanden frem.
Hele 1919 forløb og Modstandernes Tal øgedes, selv indenfor
Komiteen kom Modstanden kraftigt til Orde. Saaledes erklærede
Højskoleforstander Thomas Bredsdorff, at han vilde udtræde af
Komiteen, hvis den besluttede at bygge Grundtvigs Mindekirke
paa Dybbøl.
Da saa Ministeriet Zahle blev styrtet og dermed baade H. P.