54 / 111
50
Skønt mange mente, at Kirken burde ligge frit paa Højden
kun omgivet a f en lav Mur, saa godkendte Magistraten Klints
Plan: „En Krans a f to og tre Etages Bygninger tæt omkring
K irken.“ Arkitekten hævdede, at dette var i Overensstemmelse
med Forholdene ved de store Kathedraler i Udlandet, og at det
tvang Beskuerens B lik opad, naar han vilde fø lge Taarnets Lin
jer, og det var godt.
A llerede i August 1921 kunde daværende Borgmester Jensen
nedlægge Grundstenen til dette store Bygværk, der efter Planen
skulde skaffe Husrum til halvfjerdehundrede Fam ilier og koste
omkring 5 M illioner Kroner. Den største Del blev udført under
Ledelse af Arkitekterne
Charles
/ .
Schou
og
Georg Gfissel,
a f
et Konsortium med Landsretssagfører
Mogens Milllertz
som juri
disk Raadgiver og fhv. Borgmester Marstrand som Formand. En
mindre Del er fu ldført ved Kommunens Foranstaltning. —
Den 8. September 1921
kaldte Lurblæsere til Fest paa den
flagsmykkede Byggeplads. Og efter at Forsamlingen havde sun
get: „Den signede Dag med Fryd vi se a f Havet til os opkomme,“
talte Pastor
Carl Koch
saaledes:
„Den Bygning, som vi i Dag lægger Grundstenen til, skal være
et Mindesmærke.
Det skal være et Mindesmærke over en Mand, som døde for
snart et halvt Aarhundrede siden, og som altsaa hører de
svundne Tider til.
Dog er det ikke et Mindesmærke over en, som kun er et fjernt