175 / 211
ved separationen. Kvinder, der var gift med mandskab i hær eller
flåde, kunne få bidrag gennem den militære administration og
behøvede derfor ikke at søge separation for at få understøttelse.
Den rutinemæssige behandling af separationssager vedr. flådens
folk, hvor en overordnet officer altid blev hørt i sagen, tyder fak
tisk på, at flåden har haft sin egen separationsordning, også før
Magistraten kom ind i billedet.
Det er bemærkelsesværdigt, at kvinder havde ligestilling, når
det gjaldt adgangen til at få separation, i modsætning til, hvad
der var tilfældet i flere lande uden for Danmark. De behøvede
ikke som i andre civilretslige forhold at medbringe en værge,
men kunne selv rejse sagen. Også dette kan have bidraget til, at
kvinder spillede en forholdsvis fremtrædende rolle i separations
sagerne. Først og fremmest skyldes kvindernes ønske om sepa
ration dog nok, at mændenes opførsel skabte problemer i ægte
skabet.
Begrundelsernefo r separation
Separationsanmodningerne skulle ikke nødvendigvis begrundes.
Var parterne enige, kunne de få separation, var de ikke enige om
betingelserne, skulle de henvises til en domstol. Sådan fungerede
det imidlertid ikke i praksis. De bedrestillede ægtepar begrun
dede ganske vist kun deres ansøgning med »gemytternes uover
ensstemmelse«, afleverede en skriftlig overenskomst, udarbejdet
af en prokurator e.l. om separationsvilkårene, og fik så separa
tionen. Langt hovedparten af ansøgerne fortalte imidlertid detal
jeret om, hvorfor de ønskede separation. Forklaringerne findes i
de indkomne ansøgninger som bilag til separationssagerne. Sepa
ration var ikke noget, man besluttede sig til lige med det samme.
I 1843 havde 2 /3 af ægteskaberne varet 4 år eller derover, når se
parationsforhandlingerne indledtes, og 13 af de 60 separerede par
havde været gift i over 10 år. I 1813 gik det hurtigere med at be
slutte sig. Da varede kun halvdelen af ægteskaberne over 4 år, før
man besluttede sig for separation.
Magistraten havde til opgave at forsøge at forlige parterne, men
var begge enige om vilkårene, godtog Magistraten ansøgningen
uanset begrundelsen. Var parterne ikke enige, kunne Magistraten
som nævnt afvise ansøgningen, men det gjorde den ikke i alle til-
-v
At skillesfra bord og seng
173