177 / 211
At skillesfra bord og seng
fælde. Ofte pålagde Magistraten den klagende part at skaffe vid
ner på de overgreb, der måtte være begået, og påtog sig derefter at
overtale eller næsten tvinge den, der modsatte sig separationsvil
kårene, til at godtage dem. Lykkedes det ikke, kunne Magistra
ten indsende sin afgørelse til godkendelse i Kancelliet (89/1813,
264/1813). Det var tydeligt, at Magistraten i sine afgørelser så på
mulighederne for at sikre kvindernes og især børnenes forsørgelse
i disse sager. Den synes ikke at have anlagt et moralsk-kristent
syn på ægteskabet, men at have set problemet som et socialt-øko-
nomisk spørgsmål.
Kvindernes begrundelse for at søge separation var helt over
vejende vold og drikkeri. Utroskab bruges af kvinderne kun som
hovedgrund, hvis manden forsømmer sine økonomiske forpligtel
ser på grund af en anden kvinde, f.eks. fordi han er flyttet sam
men med hende. I en del tilfælde var manden af andre grunde
flyttet hjemmefra uden at have sikret familiens forsørgelse. Var
han helt forsvundet, var det næsten umuligt for konen at få sepa
ration. Sammenfattende var den afgørende grund til separation
manglende forsørgelsesevne.
Mændene søgte ligeledes separation på grund af økonomiske
problemer, som opstod ved konens drikkeri, ødselhed eller for
sømmelighed, f.eks. forekommer i enkelte tilfælde »hang til lot
terispil« som begrundelse. For mændene spillede utroskab en be
tydelig større rolle end for kvinderne.
Separationsvilkdrene
Magistraten beskæftigede sig indgående med vilkårene for separa
tionen. I ca. halvdelen af ægteskaberne var der umyndige fælles
børn på separationstidspunktet. I 1813 anbragtes børnene i ca.
2 /3 af tilfældene hos moderen og i ca. 1/3 af tilfældene hos fade
ren. I enkelte tilfælde blev børnene delt mellem forældrene. Der
synes at være en stigende tilbøjelighed til at tildele moderen bør
nene. I 1843 får faderen kun børnene ved 7 ud af 33 separationer,
Separationsbevilling for tømmermand Christian Jonasen og hustru 1813. Manden fik
forældremyndigheden over datteren, men magtede ikke opgaven, så moderen måtte
senere overtage hende. Magistratens separationssager 43/1813, Københavns Stadsarkiv.
175