![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0182.jpg)
Helle Linde
Sønnen Otto Wilhelm indtrådte 1864 som kompagnon i firmaet
H. P. Bidsted & Co., som handlede med korn ,7 og boede sam
men med moderen til 1865,8 da hun døde. Kort efter udtrådte han
af firmaet, tog borgerskab som detailhandler med henblik på
brændevinshandel 18. april 1866 og slog sig ned på Vesterbro i
nærheden af morfaderen. Her ses han endnu 1870 i en destilla
tørvirksomhed med 2 ansatte9 og en skattepligtig indtægt på
8 0 0 rdl. årligt, hvilket ikke er imponerende.10 1872 blev han ad
let sammen med faderen, giftede sig 1873 og blev direktør for
»Palmekjærnefabriken« i Århus, den senere Århus Oliefabrik.
Han flyttede med sin kone og datter til København kort før sin
død i 1916.11 Man kunne altså klare sig rigtig pænt som fraskilt
enlig moder og som skilsmissebarn, hvis man havde baggrun
den i orden.
I memoirelitteratur kan man finde en del eksempler på skils
misser i de bedre kredse. I årene før og efter 1800 synes man ikke
at tage skilsmisser så tungt. I Carl Christian Holtens (1775-1862)
og Sophie Thalbitzers (1774-1861) erindringer12 nævnes adskil
lige separationer og skilsmisser i forbifarten, næsten på linje med
andre familiebegivenheder. I Eleonore Christine Tschernings
(1817-90) erindringer ses der mere alvorligt på sagen. Hun kunne
i 1846 ikke tænke sig at aflægge visit hos Alfred Hages kone, der
var blevet skilt fra sin tidligere m and .13
Lovgivningen
J. Nellemann har omhyggeligt redegjort for lovgivning og bevil
lingspraksis fra middelalderen til 1880 i Ægteskabsskilsmisse ved
kongelig bevilling, Kbh., 1882. Her skal kun gives et rids af lov
givningen vedr. København, og fremdrages eksempler, som siger
noget om myndighedernes holdning til separationer.
I København hørte ægteskabssager, herunder sager om ophæ
velse af ægteskaber, indtil 1771 under tamperretten, som var en
gejstlig ret, der i København administreredes af universitetet. Ar
kivalier herfra er iøvrigt ikke bevaret. I resten af landet ophæve
des tamperretterne først 1797. I København skulle sagerne efter
1771 afgøres af Hof- og Stadsretten eller ved kgl. bevilling. Som
nævnt i indledningen skulle separationer i København fra 1795
bevilges af Magistraten. Magistraten havde imidlertid længe før
180