180 / 211
Helle Linde
sørge børnene. Bidragene udgør igen fra 1 mark til 3 V
2
rbdl. til
hustru og 1 -2 børn. I et enkelt tilfælde, hvor der skal betales 1
mark ugl. til 2 børn, suppleres dette bidrag med 2 mark fra pleje
stiftelsen. En mand, som betaler 3 mark ugl. til konen og 1 barn,
tjener selv 6 mark ugl., og en matros, som får kost og logi i flå
den, må afstå hele sin løn i penge. Det siges ikke, hvor meget det
er. Bidragenes værdi er vanskelige at vurdere i 1813 med de usta
bile pengeforhold. Ifølge kæmnerregnskabet 1813 får førsteborg
mesteren 3450 rbdl. årligt i løn, en rådmandsenke 287 rbdl. årligt
i pension eller ca. 5 V
2
rbdl. ugentlig, og en pensioneret rådstue
tjener 143 rbdl. årligt eller ca. 2 3 /4 rbdl. ugentlig.
Bidrag til kvinder med børn må først og fremmest være fastsat
ud fra, hvad manden kunne betale, og må i mange tilfælde have
været under det minimum, man kunne leve for. Enkelte kvinder
oplyser, at børnene er i pleje hos deres forældre, eller at de vil sup
plere indtægterne ved at vaske for folk, være vågekoner e.l. Tje
nestepiger med børn accepteredes ikke. Løsningen kunne også
være, at de flyttede sammen med manden igen. I separationspro
tokollerne forekommer det, at en kvinde får separation flere gan
ge, dvs. at ægtefolkene er flyttet sammen efter en separation. I de
tilfælde, hvor genoptagelsen af samlivet lykkedes, er det ikke an
ført i separationsprotkollerne.
Underholdsbidragene i 1843 er i tal ikke så forskellige fra belø
bene i 1813. Kvinder uden børn får fra 1 mark til 3 rdl. ugl., kvin
der med - oftest 1 - barn får fra 1
V
2
mark til 5 rdl. ugl. Dette år
fik den øverste borgmester imidlertid 2 2 0 0 rdl. i løn og en råd
mandsenke 20 0 rdl. i pension,4 så understøttelsen synes at være
væsentligt forbedret.
Hvordan det siden gik
De separeredes senere skæbne kan være vanskelig at spore. De var
fattige og gjorde sig sjældent gældende i det offentlige liv, de flyt
tede ofte, kunne skifte erhverv og kvinderne kunne skifte navn.
Fik de senere endelig skilsmisse i København, er det dog en del
lettere at følge dem, idet der i separationsprotokollerne er henvis
ninger til skilsmissesagen, som også kort er beskrevet i proto
kollen. En følgende endelig skilsmisse er langt mere almindelig i
1843 end i 1813 .1 1813 er skilsmisse noteret ved ca. 1/6 del af se
178