Previous Page  180 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 180 / 211 Next Page
Page Background

Helle Linde

sørge børnene. Bidragene udgør igen fra 1 mark til 3 V

2

rbdl. til

hustru og 1 -2 børn. I et enkelt tilfælde, hvor der skal betales 1

mark ugl. til 2 børn, suppleres dette bidrag med 2 mark fra pleje­

stiftelsen. En mand, som betaler 3 mark ugl. til konen og 1 barn,

tjener selv 6 mark ugl., og en matros, som får kost og logi i flå­

den, må afstå hele sin løn i penge. Det siges ikke, hvor meget det

er. Bidragenes værdi er vanskelige at vurdere i 1813 med de usta­

bile pengeforhold. Ifølge kæmnerregnskabet 1813 får førsteborg­

mesteren 3450 rbdl. årligt i løn, en rådmandsenke 287 rbdl. årligt

i pension eller ca. 5 V

2

rbdl. ugentlig, og en pensioneret rådstue­

tjener 143 rbdl. årligt eller ca. 2 3 /4 rbdl. ugentlig.

Bidrag til kvinder med børn må først og fremmest være fastsat

ud fra, hvad manden kunne betale, og må i mange tilfælde have

været under det minimum, man kunne leve for. Enkelte kvinder

oplyser, at børnene er i pleje hos deres forældre, eller at de vil sup­

plere indtægterne ved at vaske for folk, være vågekoner e.l. Tje­

nestepiger med børn accepteredes ikke. Løsningen kunne også

være, at de flyttede sammen med manden igen. I separationspro­

tokollerne forekommer det, at en kvinde får separation flere gan­

ge, dvs. at ægtefolkene er flyttet sammen efter en separation. I de

tilfælde, hvor genoptagelsen af samlivet lykkedes, er det ikke an­

ført i separationsprotkollerne.

Underholdsbidragene i 1843 er i tal ikke så forskellige fra belø­

bene i 1813. Kvinder uden børn får fra 1 mark til 3 rdl. ugl., kvin­

der med - oftest 1 - barn får fra 1

V

2

mark til 5 rdl. ugl. Dette år

fik den øverste borgmester imidlertid 2 2 0 0 rdl. i løn og en råd­

mandsenke 20 0 rdl. i pension,4 så understøttelsen synes at være

væsentligt forbedret.

Hvordan det siden gik

De separeredes senere skæbne kan være vanskelig at spore. De var

fattige og gjorde sig sjældent gældende i det offentlige liv, de flyt­

tede ofte, kunne skifte erhverv og kvinderne kunne skifte navn.

Fik de senere endelig skilsmisse i København, er det dog en del

lettere at følge dem, idet der i separationsprotokollerne er henvis­

ninger til skilsmissesagen, som også kort er beskrevet i proto­

kollen. En følgende endelig skilsmisse er langt mere almindelig i

1843 end i 1813 .1 1813 er skilsmisse noteret ved ca. 1/6 del af se­

178