181 / 211
At skillesfra bord og seng
parationerne, i 1843 ved næsten halvdelen. Skilsmisse kunne tid
ligst foregå 3 år efter separationen, og på dette tidspunkt vil par
ternes forhold ofte være så afklarede, at de uden for stort besvær
kan findes også i mere traditionelle slægtshistoriske arkivalier.
Vi kan prøve at følge et sådant separeret par, der fik skilsmisse
- denne gang fra de lidt bedre kredse. Det drejer sig om kancellist
i Statssekretariatet for nådessager Bernhard Otto Hedemann og
Wilhelmine Dorthea f. Alexander. De blev gift på Frederiksberg
8. november 1837, da de var hhv. 26 og 20 år gamle. Bedrestillede
københavnere blev ofte gift på Frederiksberg for at undgå kopu
lationsafgiften. Han havde endnu ikke fået sin juridiske embeds
eksamen, men deres søn har været på trapperne. Sønnen blev født
i marts 1838 og kaldt Otto Wilhelm. Hun var datter af skomager
mester i Larsbjørnsstræde og senere lysestøber på Vesterbro Mar
tin Alexander. Man kan måske sende en tanke til Genboerne. I
oktober 1838 fik han juridisk embedseksamen med non, men da
den karakter ikke førte til noget, gik han igen til eksamen i 1839
og fik haud. Han var af tysk adel og må have haft gode forbin
delser, for han blev trods mesalliance og eksamensproblemer ret
hurtigt ansat i Statssekretariatet som kopist, udnævntes til hof
junker og avancerede i 1842 til kancellist. Måske har hans ægte
skab ikke været almindeligt kendt, men er indgået for at gøre
hende til en anstændig kvinde og legitimere barnet.
I marts 1843 blev han og Wilhelmine Dorothea separeret (32/
1843) på grund af »gemytternes uoverensstemmelse« efter at have
boet hver for sig længe, siges det. Hun fik 240 rdl. årligt, hvoraf
de 4 0 rdl. var beregnet til sønnen, der da var 5 år gammel. Fade
ren betingede sig at få overladt drengen til opdragelse, når han
var 10 år gammel, men det blev nu aldrig til noget. De blev ende
lig skilt 1846. Otto Bernhard Hedemann blev gift igen 1848 og
gjorde derefter karriere i toldvæsnet, hovedsagelig i jyske byer.
Han blev adlet ved naturalisationspatent 1872 og døde 1883.5
Ifølge folketællingen 1845 boede Wilhelmine Dorothea sam
men med sønnen og en tjenestepige i Larsbjørnsstræde, dog ikke
sammen med hendes fader, som var flyttet til Vesterbro, hvor han
var lysestøber. Hun kalder sig pensionist og enke, som separerede
kvinder havde tilladelse til fra 1794.6 Da hendes mand blev kam
merjunker, kalder hun sig senere kammerjunkerinde.
179