184 / 211
Helle Linde
Afsluttende bemærkninger
Den separerede kvinde har haft en vanskelig, til tider næsten
umulig tilværelse. I tiårene omkring 1800 tyder separationernes
omfang, der ikke er overgået før i midten af vort århundrede,
samt memoirelitteraturen og lovgivningen på, at synet på sepa
ration og skilsmisse har været liberalt. Kvinderne er derfor må
ske blevet accepteret af deres omgivelser. Økonomisk må de imid
lertid have haft store problemer, og mange af dem må have levet
på et eksistensminimum. I midten af 1800-tallet har accepten af
separerede og fraskilte formodentlig været mindre, mens kvin
derne, ligesom resten af samfundet, økonomisk har været bedre
stillet end tidligere. Myndighederne synes i hele perioden at have
bestræbt sig på at give de separerede kvinder tålelige vilkår både
i lovgivning og i praksis. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at
kvinderne har haft en nogenlunde selvstændig stilling i separa
tionssager. Nok var understøttelsen ringe, især i 1813, men mæn-
dene var også fattige, og understøttelsen var der, også til kvin
der uden børn. Kvinderne skulle være underdanige over for deres
ægtemænd, men de behøvede ikke at finde sig i alting. Separatio
nen var en mulighed for alle gifte kvinder, og den blev brugt.
Redegørelsefo r kilderne
Gerda Bonderup giver i »Skilsmisse på dansk. Normer kærlighed
og opløste ægteskaber igennem 350 år« i Siden Saxo nr. 4, 1988,
en kort oversigt over bl.a. separationer med eksempler fra jysk
materiale. I hendes artikel Skilsmisser i Århus 1 6 4 5 -1 9 0 0 i HI
STORIE, 1987, s. 493 -518 , findes en mere præcis gennemgang af
separationer og skilsmisser i lovgivning og praksis i Århus by og
amt. Ovf. er henvist til J. Nellemann: Ægteskabsskilsmisse ved
kgl. bevilling, Kbh. 1882.
Kilderne til denne artikel er først og fremmest Magistratens re
feratprotokoller for separationsssager 1806-51 og separationspro
tokoller 1 8 52 -57 med bilag. Protokollerne er ført kronologisk og
sagerne er nummereret fortløbende inden for det enkelte år. Hvis
en sag henlægges, men genoptages i et af de følgende år, får den
et nyt nummer, men der er omhyggeligt henvist til tidligere og
senere sagers numre, ligesom der er henvisning til Magistratens
almindelige referatprotokol, hvor f.eks. problemer om betaling af
182