HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Adda Hilden

ren Holger Drachmann tilbage i Hørups og G. Brandes stald - til

kredsen om Politiken. Som bekendt havde Drachmann i en del år,

fra slutningen af 1870'erne og helt afgjort efter Aulestad-festen i

1882, været regnet som en frafalden fra oppositionens gode sag i

dansk politik.

Men trods deltagelse i denne fest, og skønt Hørup ofte stak ho

vedet indenfor hos kusinen, anede Birgitte Møller intet om deres

forhold, før hun en torsdag aften stod og låste sig ind på etagen

ovenover og hørte klangen i Henriette Steens stemme, da hun

sagde farvel til Hørup.

»»Du kommer vel igen paa Torsdag«, sagde hun blot, men

hvor var hendes Stemme ikke vidunderlig, var det virke

lig hende, hvis Stemme jo ofte kunde være ret skarp -

hvor lød den dog blød, mild og bønfaldende - ja det Tone

fald, hvori disse faa simple Ord blev udtalt, sagde mig

fuldt tydeligt, at Viggo Hørup var ikke blot hendes Fætter

og Ungdomskammerat, han var den Mand hun elskede,

elskede over alt i Verden og havde elsket i mange Aar«.

Men i det lange samlivs mange tråde indgår også stærkere far

ver: Henriette Steens temperament kunne flamme op. I adskillige

breve forstår man, at hun har været vred ved sidste møde og først

fundet sin gode stemning frem igen - netop ude på trappen! Hø

rup giver en kostelig parodi på historien fra Det gamle Testamente

om Lots hustru, der forvandledes til en saltstøtte. I hans version

ender fru Lot med at krybe til korset og tilbage til ægtefællen, der

naturligvis er vred på hende:

»Men da Loth vaagnede om Morgenen og fandt Kvinden

liggende hos sig, laa han hos Kvinden den Morgen og

glemte Visdommen, han havde øvet sig i for Herren og

hvormed han vilde revse Kvinden, og da han siden kom

i Tanke om Visdommen, hvormed han vilde revse Kvin

den, var det bagefter, fordi ingen Mand staar op fra en

Kvinde og vender sig og revser hende«.27