Previous Page  48 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 48 / 211 Next Page
Page Background

Adda Hilden

ren Holger Drachmann tilbage i Hørups og G. Brandes stald - til

kredsen om Politiken. Som bekendt havde Drachmann i en del år,

fra slutningen af 1870'erne og helt afgjort efter Aulestad-festen i

1882, været regnet som en frafalden fra oppositionens gode sag i

dansk politik.

Men trods deltagelse i denne fest, og skønt Hørup ofte stak ho­

vedet indenfor hos kusinen, anede Birgitte Møller intet om deres

forhold, før hun en torsdag aften stod og låste sig ind på etagen

ovenover og hørte klangen i Henriette Steens stemme, da hun

sagde farvel til Hørup.

»»Du kommer vel igen paa Torsdag«, sagde hun blot, men

hvor var hendes Stemme ikke vidunderlig, var det virke­

lig hende, hvis Stemme jo ofte kunde være ret skarp -

hvor lød den dog blød, mild og bønfaldende - ja det Tone­

fald, hvori disse faa simple Ord blev udtalt, sagde mig

fuldt tydeligt, at Viggo Hørup var ikke blot hendes Fætter

og Ungdomskammerat, han var den Mand hun elskede,

elskede over alt i Verden og havde elsket i mange Aar«.

Men i det lange samlivs mange tråde indgår også stærkere far­

ver: Henriette Steens temperament kunne flamme op. I adskillige

breve forstår man, at hun har været vred ved sidste møde og først

fundet sin gode stemning frem igen - netop ude på trappen! Hø­

rup giver en kostelig parodi på historien fra Det gamle Testamente

om Lots hustru, der forvandledes til en saltstøtte. I hans version

ender fru Lot med at krybe til korset og tilbage til ægtefællen, der

naturligvis er vred på hende:

»Men da Loth vaagnede om Morgenen og fandt Kvinden

liggende hos sig, laa han hos Kvinden den Morgen og

glemte Visdommen, han havde øvet sig i for Herren og

hvormed han vilde revse Kvinden, og da han siden kom

i Tanke om Visdommen, hvormed han vilde revse Kvin­

den, var det bagefter, fordi ingen Mand staar op fra en

Kvinde og vender sig og revser hende«.27

46