Previous Page  50 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 211 Next Page
Page Background

Adda Hilden

Mol. Ur. Peder kasted Runer.

M a n amrned liende op med Honningtale

og lulied hende blidelig i Dvale.

Man dobte hende

Blomsten

i Danas Urtegaard.

Med søde Blomsternavne

endnu hun pyntet staar.

:: Gamle Ord trøsted hende længe,

Ord endnu Stuedoren stænge,

— Ord endnu! ::

Bag Ruden sad hun fjærnt fra Livets Færden,

og førte stundom Veje ud i Verden,

hun var saa lidet hjulpen

som Marskens Døtro to:

hun kunde »Brød ej bage,

ej løse egne Sko.«

:|: Spandt saa Guld fromt som

Kongens

Tærne,

Naadsens Brød aad hun altfor gjærne,

— Naadsens B rod! ::

Brød hendes Snille frem trods Bolt og Spiger,

svang hun sit Scepter ovor Nordens Riger,

Kong Buxeløs

var Navnet,

der lød fra Fjendens Land.

»Hvor tør en ussel Kvinde

gebærdo sig som Mand?«

Lange A ar laa Kong Albrecht vaagen,

fandt til sidst Lys i

Kvinna-Frngen,

— Lys til sidst!« ::

I Sagas Bog staar ej blot Konge-Navne,

tidt Kvinde-Daad blev mer end Græs og Avne.

H ver Gang hun letted Anker,

holdt Fordoms Lænke fast,

dog bærer det

mod Strømmen

med Fremtids Flag paa Mast.

:|: Vrede Ord rundt om Stævnen skumme,

Stemmens Ret faar til sidst

de stumme,

— Stemm e-Ret! ::

H. 8.

... .

---------------------

Blandt Erna Juel-Hansens efterladte papirer er denne kampsang af Henriette Steen om

kvindelig stemmeret. Den er et ret tidligt, dansk indlæg i den mangeårige strid og vi­

ser i sidste strofe hen til to værker af den norske kvindesagspioner, forfatterinden

Camilla Collett. Sangen er dateret 11.november 1884, men anledningen kendes ikke.

Det kgl. Bibliotek.

da var vinrester i dem. Birgitte Møller forstod, hvordan veninden

kunne være så velorienteret om forhold på Rigsdagen, men også,

at inspirationen til adskillige af Hørups initiativer kom fra Hen­

riette Steen.

Hun giver i sin erindringsskitse en beskrivelse af to billeder i

Henriette Steens stue: En litografi efter et maleri af den engelske

dyremaler Edwin Landseer: En Kronhjort, der knejser med det

ene forben på en sprællende hund. Titlen var Defiance, trods, og

det var så måske Henriette Steens væsens kerne: trodsigt at ud-

48