75 / 170
hvad enten det gjaldt Smør, Sukker, Mel, Kalle, Flæsk o. s. v., o. s. v.,
blev der nedsat et Nævn og udstedt Kort, der gav Adgang til Indkøb
af et bestemt Kvantum af den paagældende Vare, d. v. s., hvis den
da overhovedet kunde erholdes.
Penge betød intet, dersom man ikke havde de nødvendige Kort.
Jo længere Krigen trak ud, jo føleligere hlev Varemanglen paa
saa godt som alle Omraader.
Det blev vanskeligere og vanskeligere at skaffe sig de Forsy
ninger, som var en Betingelse for, at Forretningerne kunde holdes
i Gang, men selv om man havde Varer, var det i visse Henseender
ogsaa besværliggjort at handle med dem. Den ældre Generation vil
f. Eks. erindre, at Restauranterne ikke maatte servere Smørrebrød
uden at afkræve Gæsten et til Brødets Vægt svarende Brødkort.
Vi, der oplevede det, husker, hvor utaaleligt dette System var
for begge Parter, og hvilket Regnskab medførte det ikke?
Naturligvis var disse Vanskeligheder for intet at regne i Sam
menligning med, hvad Folk døjede i de krigsførende Lande, men
de var nu trods alt højst ubehagelige, navnlig naar det tages i Be
tragtning, at en Del af dem kunde have været undgaaet, dersom den
daværende Administration havde været lidt mere behændig.
Et turde være sikkert: vi, der har Krigstidens ministerielle Kor-
delingssystem i venlig Erindring, skulde vist meget betakke os for
at opleve en Gentagelse.
Det var en hæslig Periode.
Som et Minde om de Dage vil man foranstaaende linde et lille
Udvalg af de den Gang saa attraaede Ernæringsmærker og Kort.
Den 2E Maj afholdtes ekstraordinær Generalforsamling i Nationals
Selskabslokaler med følgende Dagsorden:
»Meddelelse om Forhandlingerne angaaende Tjenerforeningernes
Opsigelse af Overenskomsten af 28. Maj 19 15 og eventuel Strejke fra
1. Juni, samt Ændring af Lovenes § 22«.
Overretssagfører
1\ A. Freilev
valgtes til Dirigent og oplæste F'or-
slag til en Resolution, som han henstillede til Medlemmerne at
vedtage.
Resolutionen gik ud paa kun at forny Overenskomsten i ufor
andret Skikkelse og for et Tidsrum af 3 Aar,
70