142 / 435
135
Da det er kommet mig fOr Øre, at jeg er Forfatter til
I R a v n ek ro g en , vil jeg bestemt benægte nogensinde at
have gjort mig skyldig i noget saadant. Jeg skal betro
Dem en Hemmelighed, men De maa ikke lade den gaa
videre; jeg troer, at det er Kammerherren selv, der har
skrevet det — ikke Kammerherre Bille, men vores egen
rigtige Kammerherre. Jeg troer det af følgende Grunde:
X) Ellers vilde det ikke være bleven antaget. Der findes
nemlig i Stykket ingen uægte Børn og forførte Kvinder,
hvad det kgl. Thcater ellers plejer at forlange af moderne
Forfattere, og desuden er der Handling i det, noget, som
Kammerherren ellers ikke plejer at lade sig byde.
2
) Det blev opført paa den Dag, da det var blevet
ansat til Opførelse, hvilket jeg aldrig før har oplevet ved
et nyt Stykke i mit Theaterliv.
3
) Kammerherren har ikke dementeret, at det var ham.
4
) For at skrive saadan et Stykke maa man være Kam
merherre. Alting er gjort saa nydelig, saadan at kgl. Skue-
spilerinde Fru Oda Ni e isen netop kommer tilpas til at
redde kgl. Skuespiller Z ang enberg fra at begaa Kasse
svig. R e um e rt kan naturligvis ikke faa Fru Nielsen,
fordi han ikke har kongelig Udnævnelse, derimod er det
jo et vanskeligt Etikettespørgsmaal, om Zangenberg skal
elske Fru Oda N ielsen , der er kgl. Skuespillerinde, eller
Fru Bl o c h, der ikke er kongelig men til Gjengjæld gift med
Sceneinstruktøren og som saaledes falder ind under den
Regel, at Rangspersoners Fruer rangerer efter deres Mænds
Rang. Kun en Kammerheire kunde løse Spørgsmaalet saa
ledes, som det er løst. Hr. Zangenberg har nemlig været
forlovet med Fru Nielsen og er gift med fru Bloch, han
elsker Fru Bloch i I. og
4
. Akt og Fru Nielsen i
2
. og
3
.
Altsaa kan ingeu af Damerne beklage sig. O laf er Skurk
og skulde egentlig paa Vand og Brød, men da han er R.
af D. p. p., lader Fru Nielsen ham slippe, og det Hele
ender med gjensidige Komplimenter.
Se saadan noget kan kun en Kammerherre finde paa,
og det kan en gammel Theaterkat som jeg godt lide. Der
for vil jeg ogsaa oprette et Rejsestipendium for skrivende
Kammerherrer. Hvis mit Publikum selv vil betale For
nøjelsen, kan de faa Lov til selv at bestemme, hvem af deres
Yndlingskammerherrer der skal have Lov at rejse i Sommer.
Vær saa artig — ogsaa Provinskammerherrerne kan komme i
Betragtning, saa de, der holder mest af ham i Holbæk, kan
frit stemme paa ham. Men vores egen paa Kongens Nytorv
bliver nu valgt alligevel.
I led ige T im e r .
Næppe havde F red. Bajer offentliggjort sine statisti
ske Betragtninger over, hvor vidt det gik i Længden med de
6
Millioner Kroner, som findes paa Provisoriet til extra-
ordinære Militærudgifter, før
Punch,
opmuntret af det givne
Exempel ogsaa gav sig til at anstille statistiske Beregninger
over et eller andet og kom derved til følgende mærkelige
Resultater:
1. P'olkethingsmand F. B ajer har i sin offentlige Virk
somhed holdt et saa stort Antal Taler for Kvindesagen,
Voldgift, Nevtralitet og Forholdstalsvalg, at, hvis man
hældte Indholdet af dem ud i en
100
Meter bred
Kanal, vilde det forenede Dampskibsselskabs Flaade
behøve en hel Uge til at sejle igjennem det, selv om
F'yrbøderne imod Forventning skulde undlade at gjøre
Skrue.
2
. Hvis man samlede alle de Taler, H ø rup har holdt
mod Militarisme, Befæstningsgalskab o. s. v. og læssede
dem af langs med Kjøge Landevej, vilde en normal
Dansker med normale Vandstøvler akkurat behøve lige
saa lang Tid, som H ørup plejer at sidde paa Christians
havn, for at vade igjennem det alt sammen, og en
Bergianer vilde bruge
101
Læs Halm, hvis han paa
hele Marschen skulde have ren Halm i Støvlerne.
3
. Samler man alle de Taler sammen, som Berg har
holdt mod Provisoriet, viser det sig, at de udgjør en
saa kolossal Masse, at, hvis man sendte hele Ladningen
til Kina, vilde det himmelske Riges ganske Befolkning
have Vrøvl nok til Theen i en hel Menneskealder.
4
. Beregner man derimod de positive Resultater af de
3
Herrers oratoriske og stilistiske Udgydelser, viser det
sig, at dette kan anskueliggjøres med et rundt Tal,
nemlig:
Q
Dette Tal er ganske vist ikke større, end at det mage
lig kan overdækkes med en tynd Toøre; men ikke desmindre
kan der ved dettes Hjælp fremkomme svimlende Størrelser.
Tænker vi os f. Ex., at alle de Diæter, Forfatterhonorarer,
Sylteglassportler o. s. v., som disse tre Mænd i de sidste
20
Aar har oppebaaret for deres ovenfor anførte Virksom
hed, var vexlede i Toørestykker, vilde man ved at stable
disse ovenpaa det anførte runde Tal kunne naa en Højde,
der i enhver Henseende kunde maale sig med Babelstaarnet
og som vilde rage helt op til de af Trekløveret opførte
Luftkasteller.
sV e lg j ørenhedLP
i lever i Humanitetens Tid
Med alt saadan dertil hørende;
Og derfor kappes Alverden om
At vise sig som velgjerende.
Ja, som Magnater og MæCenater
Man gi’er Stipendier og Legater
Og ta’er Patent som en ædel Sjæl
Til Gavn for Andre — og for sig sel\
ib‘
Ifald Du med Sværte, med Blæk og Pen
Har sikret dig Plads blandt »Negerne«,
Kan frit du ta’e til de Sortes Land
¿^Og hilse lidt paa Kollegerne,
Har Du beskuet dem, interviewet dem
Og paa dine »Sprøjters« Vegne su’et dem,
Saa expederes med Brask og Bram
Du hjem paa et R itz a u ’sk Telegram.
Og har Du, som Georg, forgæves søgt
Ved Hjælp ef Intrigers Benyttelse
Hos go’e Men’sker en lille Skærv
Til fremtidig Understøttelse,
Saa trøst dig bare, for dine rare
Smaa Venner sagtens kan Sagen klare:
Selv om de dig ingen Fakkeltog ga’, —•
Saa fik Du dog Røgen at leve a’!
NaarOvesSlagsBlad —hvadjoletkan ske
Ved Sommerkvartalets Begyndelse, —
Har set Abonnenterne svinde ind
Formedelst Organets Fortyndelse,
Saa maa Aktørerne gi’e Klakørerne
Mod pæn Betaling og mod, at Ørerne
De holder stive og pænt gaar hen
Og kalder Jo h a n deres »smukke Ven*!
Selvfølgelig har ogsaa P unch en Pligt
At opfylde overfor Trængende.
VortFormaalersmukt; vi har nemligtænkt
At ta’e os af Gadedrengene!
Hvad om Umyndige vi gjorde yndige?
Og lod forsømte smaa Sorte faa fyndige
Rejsepas lidt ud af Bylivets Bur —
Bare til F la k k e b je rg , Tur og Retur?
Saafremt Du, Hr. Læser, vil ofre en Skærv
Til Formaalets snarlige Fremmelse,
Skal gratis De faa Deres Navn i
Punch
Og frelses fra jordisk Forglemmelse.
Vil De det ikke, kan rolig vi stikke
Haanden i Lommen og undgaa at tigge:
Smaafyrene faar nok en Gang det Held
At komme derud alligevel!
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.