S_Punch_1891

139

syntes

F r a Udstillingen .

Søde A g n e s

N u kan D u g ra tu le re m ig,

je g e r bleven fo rlo v e t med L ø jt

nan t Pederse:i, han e r saa r a r j

det v a r nu ikke p a a den f r i e

U dstillin g, men p a a Charlotten

borg, a l han frie d e , f o r bagefter

g ik v i sammen derop, hvor je g

h a r et B illede, som D u nok f a a r

at se, det e r »En Rose i et Glas

V an d«je g h a r malet, f o r Pedersen

saa ondigi og det syntes je g nu

ogsaa, na a r je g selv s k a l sige det; men saa kom v i in d

i en S al, hvor d e r hang nogle fo rfæ rd e lig e B ille d e r ; —

tænk D ig d e r v a r et f r a Ryssenstens Damebade, som

F r u W a n d e l h a r m alet, og saa v a r d e r et

som f o r e 

s tille r en ungD am e

i dybeste N egligé

som kommer

m d i et rom erskBad,\ hvor d e r lig g e r en g am m e i

E ta is ra a d , indsvøbt i uldne Tæpper, og s p o ig e r t i l hans

Befindende, og det e r ikke m in SkyId, f o r det e r K o r n e-

r u p , som h a r g jo rt det, saa je g kan v irk e lig ikke gøre

f o r det.

M e n saa spurgte Pedersen

»om je g havde set Chr.

C la u s e n s smukke D am e p a a Badetrappen, f o r hun v a r

bedre« men saa svarede je g :

•N e j den Slags B ille d e r

s e r je g re'nok ikke p a a l«

M e n saa komm er det værste, f o r saa fø r te han

■tfiig hen fo r a n et B illede a f l p s en, d e r fo r e s tille r

Academ iets M alerskole, og det e r jo m ig

—

men det

m aa D u ikke sige t i l Nogen — der h a r siddet Model,

f o r je g vendte ved Gua kun Ryggen til.

Og saa komm er det fo rfæ rd e lig e : tænk D ig !

—

han s ig e r udenvidere: »M en det e r dog forbavsende

hvor det lig n e r D em

Frøken F jo lle r up

/« —

Og saa

ved je g ikke m ere, f ø r je g vaagnede op a f m in Besvi

melse og la a i hans A rm e mens de stænkede m ig Vand

i A nsigtet og spolerte m in nye K n ip lin gskrave, og saa

m aaite v i s lr a x g a a , og han spurgte e fte r M o d e rs

Adresse og tog en Vogn og fr ie d e p a a Vejen h je m ;

men M o d e r m aa ikke vide det endnu.

Næste D a g g ik v i derop igjen og saa en Masse

B ille d e r og d e r v a r et a f C h a r lo tt e Sode, hvor d e r s ta a r

en u n g D am e i N a td ra g t og ta g e r Ricinus O lje e lle r

kølende P u lv e r

f o r hun h a r læst f o r meget K u n s t

k ritik i A viserne, og nedenunder hang en M and , som

h a r m istet sin K n ap , og den h a r E x n e r m alet og saa

hænger d e r næ rved et smukt B illede a f R in g »En

G angsti ved H e rlu fs h o lm

men saa sagde Pedersen

»de to Selvmordere, som hænger u nder Træ erne,

h a r jo tabt bande Næse og M u n d !«

—

men saa blev

je g vred, f o r je g kan godt lide Ring, han e r a ltid saa

æ rlig i sin Kunst.

Siden kom v i t i l F r u A n n a A n c h e r s Begravelse og

den v a r smuk. 1 Oldtiden ved D u nok v a r S ø rg e farven

blaat, og d e rfo r e r de allesamm cn blaa selv i A nsig

terne, det er nu Noget je g ikke h a r F o rs ta n d p aa, men

f in t e r det; og desuden v a r d e r to H este a f Agnes

L u n n og Pedersen sagde

at den ene v a r en L andau er,

f o r han fo r s ta a r sig p a a H este og de v a r nu godt

malede. M e n d e r v a r ogsaa et nydeligt Aftenlandskab,

som Frøken E s k e s en h a r broderet p a a Kanevas. D q

v i saa kom t i l B r e n d e k it’d e s Husmandsstue blev je g saa

sulten og det e r Synd a t d e r ikke e r andre C onditorier

deroppe, d e rfo r g ik v i in d p a a C a r l C a r Is e n s Auktion,

men Pedersen kjøbte ikke Noget f o r

—

sagde han

—

d e r s k a l dog ogsaa være Noget t i l de A ndre. E x n e r

h a r et B illede med en B rud, d e r py?ites, og saa rød

mede je g

da v i kom t i l det ; saa sagde Pedersen : » T i l

E fte ra a re t g ifte r v i os og je g kjober saa B illed et t i l

D ig !«

—

A a , D u kan ikke tro hvor han e r god. Og

P a u l F is c h e r h a r m alet Hojbroplads, og d e r e r saadan

en smuk D am e p a a , Pedersen sagde, det lignede m ig,

men je g blev forlegen, f ø r det v a r jo ikke m ig d e r havde

m a le t det; men W i l l y G r e t o r s P o rtraitstu d ie N r ,

141

kan je g m ale ligesaa ubestemmeligt.

B a re je g dog kunde komme med t i l E r i k H é n n in g -

s e n s »G rundlovsfest«, f o r d e r e r saa hyggeligt, og saa

vilde je g danse med L ø jtn a

it Pedersen og de andre

Bønder, men da je g saae I Is te d s „Am antium ir æ .

...»

blev jeg bange, at Pedersen saa skulde sla a op s tra x ,

d e rfo r sagde je g ikke noget, f o r je g e r en go d Rcgne-

m ester og det e r ] e n s e n - E g e b e r g ogsaa, han kan

saa g a r lade det regne med P a ris e rb la a t f r a en s k y fri

H im m e l; i den store S a l hænger d e r ogsaa Landskaber

a f K jæ r s k o u og Pedersen læste i Catalogen og sagde:

»Uh se!«

Jeg spurgte, hvad han m ente? — S aa sagde han

bare, at det stod i Catalogen og del g jo rd e del virkelig .

Saa f ik v i ikke set m ere den D a g , men g ik p a a

Lan g clin e og d ra k Chokolade og, hvis je g komm er op

p a a U dstillingen igjen, s k a l je g fo rtæ lle D ig endnu

m ere, men nu e r je g træ t og M o d e r m aa ikke vide a t

je g lig g e r i Sengen og s k riv e r om A ftenen.

Tusinde K ys og H ils e n e r

f r a din hengivne

C a r o lin e J F jo lle r u p

H ilsen til F o r a a re t .

Motto: Hvad kan jeg: troe, hvad jeg: seer? Igaar

omfygede Sneen,

Ognn straaler idag varm den oplivende Sol.

J. L Heiberg.

aar Foraaret kommer med varmendeLuft

Og spirende Knopper og Blade,

Med Primulæ og Violernes Duft

Og alle Smaafugle saa glade,

Med Luften fyldt af Lærkernes Sang,

Ja, da er der Fryd i By og paa Vang.

Den Roer trækker i Sportens Habit

Cyclisten faaer fat i sin Tromle

Og kjor’ til Nyholte med grum Appetit

Til baade at buldre og bumle.

Paa Fælleden stiller Adskillige stolt

MedLang-, med Fod-og medCricketboldt.

Man glæder sig efter Vinterens Savn —

Det Falmede svandt med det Visne!

Kun tyveaars Oldinge i »København«

Ved Foraarstid spiller »zerrissne«.

Viggo S tu c k e n b e rg paa Ægyptervis

Fik lavet sig om til »forstenet Plise.

En Sophus Clausen i daarlige Vers

Besynger sin Alderdoms Kvide,

MensO scarM adsen medGalgenkommers

Fortæller om, hvad han maa lide.

Den lille Herman helt tanketom

Som »levende Lig» spadserer om.

Et løjerligt Syn den Gjengangerfærd!

Se kun, hvor de Stympere humper

I Prosa og Vers med stilistisk Besvær

I »Københavns« Katakomber,

Hvor Væggene pranger i skumle Hal

Med mangen en heltom Hjerneskal.

Med Foraarslivlighed gaar det løs

Med Striker, naar Vaaren kommer;

Skjønt Vinteren baade var lang og bøs

Og tømte de fleste Lommer,

Med Fyrighed gaar man paa igjen —

Man er jo en »fyrig» Haandværksvend!

Ja, Vaaren lokker med tusind Fif

Til alle Slags Extravagancer.

I Tivoli vil en Ballon captif.

Os byde adskillige Chancer

Til at opnaa betydelig Færdighed

I »Overmenneske-Værdighed«.