149 / 435
142
N a a r Folketingsm anden fra Sam lingen g aar
Og hjem til sin Valgkreds sig skynder,
Saa kommer den Aarstid, man kalder for Vaar,
D a B ladene spirer saa rask, de fo rm a a r;
Men saa er d et just, der begynder
En anden Samling blandt B ønd er;
T h i saa gaar man nem lig af S ted til Ja g t
Om Kap m ed R aagen og Kragen,
Indtil man en righoldig Samling har brag t
Af O ldenborrer for Dagen.
Just saadan gaar
B
o js e n
& C
o m p a g n i
P aa Jag t efter
B
e r g
og hans Fæller,
Der d ann ed ’ et O ldenborreparti,
Som laved’ d et dejligste Visneri
Og, efter hvad Godtfolk fortæller,
I T h inget for »Muldoxer« gjælder.
L ig
B
e n t h e im
,
»den første Nejer i N ord«,
H ar
C
h r e s t e n
levet af Blade,
Og begge p aa alt, hvad d er spirer og gror,
H ar gjort tilstrækkelig Skade.
1 V e d b y -K re d s e n forgangen Dag
Den graadige
T
a u b e r
summ ed’.
H ans H jerte var fuldt af Kummer og N ag,
T hi fra d et Blad. hvori han fandt Smag,
Man havde netop fornummet,
H an ufrivillig sig humm ed’.
Som R edaktør p aa d en grønne G ren
H an længe har figureret;
Nu følte han til en ganske gem en
B ladlus sig redu ceret!
P aa N æ s tv e d -M ø d e t fandt
B
e r g
m ed
S k ræ k ,
De fanged’ hans eget Kuld nok
Af B ladredaktører i Pose og Sæk,
T rod s
H
ø r d u m s
Summen
o g B
e n t h e jm s
Kvæk,
Der lignede Smæld
o g
Smuld nok!
— Ja, Skjæppen de maalte ham fuld nok!
D e t v a r en tu n g D a g , isæ r fo r L
e t h
,
O g C
h r e s t e n
b lev næ p p e trø stet,
Da d er kom d et Budskab fra R ib e r -R e t,
A t h er m an en B
u s k
h a v d e rystet.
Nu sidder d e stakkels forfulgte Skind
I V enstres Sprækker og Revner
Og trækker Følehornene ind,
Fordi deres »staalsatte F rihedssind«
Kun liden Æ re man levner,
Men V isneri d et benævner.
H vad nytter d et saa, man har »F lvveaar«,
N aar rund t om L andm andens Ager
De H errer »P rotestmænd« maa dele K aar
Med F ø d e for Ravne og K rager?
F o r a a r s g rø n t .
K e re Bob!
Je kan denne G ang lade dig
hvide, a i de v a r lieved, a t d e r sktille ■
ha v a a re n en sto rag ti F olgefestl
hernere i A n led n in g a f G eo r g B r a n
de s , fo r dig han hade igge f a a e t I
liv s v a rig Hæddersgave p a a Finands-t
loven.
A a v i hade i den A n d le d \
n in g et stort Møde f o r aa d rø fte
,
vordan v i skulle bære vos ad, aa saa be A ro n d Jacob
sen aa je g enie om , a v i skti brenge han etFaggeltov.
A a saa hendvente v i vos te S ludeniersam funn et f o r aa
spore, om d i velle være mæ te aa g a a i Toget, fo r d ig
G e o r g h a r a ltid v a a re n en a Sam fonnets Støtter, som
nog osse en n e r mæ et Faggeltov, aa de velle d i nok,
n a a r d i kunne komme te aa g a a fo ra n d t i T o g e t
;
men
saa syndtes A ro n d Jakobsen, a t de maadte v i raske
D ræ nge ha Lov te, fo r d ig a de va vos, som hade hidtet
p a a det, aa den lib erale Væ lgerforeneng mendte, a
R edagtorerne a P o lle t e k k e n a a K ø v e n lta v n aa A f te n -
b l a d e t skulle g a a f o r andt mæ deres Sandhedsfagler i
Hæ nn erne aa sbrede L ys over Landet. A a saa kunne
v i igge bie enige om, va v i skulle brue te aa brænne
p a a F a g le rn e , f o r A ro n d Jakobsen mendie nu, a t v i
kunne være igge bekendt anned end som a brue Jede-
bej, men j e syndtes de va m eied beder om v i g ik te
O g ia v t u s H a n s e n J o r a spore, om d e r skulle være
noed Skommerbej been teovers f r a SkotøisJabrikken,
som han bestyrede, f o r Syle be d e r nog igge mange
teovers a ; men saa mendte d i an d re D ræ nge, a saa
skulle v i ha hans Søn mæ i Faggeltovet, aa saa m aatte
v i g jø re det p a a B a js ik le r f o r hans Skyl, aa d e r e r
den A ber da Be] a Opposidtionen kan m ejet got vælte,
uden a den behøver a komme saadan ob a a køre
.
Tesist va d e r en G rin eb id erf r a nejerste B o r i K ladsen,
som fa a re s lo , a m an skulle enskrænge s e i le aa sam le
a lle dt Opposisionsmænd s am m el som hade røde Næ ser
aa la dem g a a i Prosession g em m e l Byen aa stegge
Næserne i Været, saa kunne m an overdrage de te
S j a n g d o r f aa skræve K an d tad ten ; men de be fo rk a s te d
a p ragtig ske G ronne, aa saa g ig de hele i Siøgg er.
M e n nu h a r je f o r A lv o r slaed m e j p a a F o rfa d te r-
værksomhed aa skræ ver p a a en Bov, som ska hedde
H æ rm a n d V an dal
,
aa H eld ten i Boven e r et O ver
menneske, som i Shidtnengen a H an /en g en la e r L iv e t
a a lle dt Læsere
,
d e r kan holle tid aa læse saa lan gt.
A a saa h a r j e tængt a teleine G e o r g B r a n d e s den,
fo rd ig han s k a l dov ha noen E rstadtneng fo r de
Faggeltov, som g ig op i Røj, aa de ve han vest bie
sm ire t over, da j e h a r h ø rt ttoed om, a han nog h o lle r
a aa teiejne s e j , va d e r skræ ver se i f r a Borne-
lid teratu ren .
D in hengivendes
E j n a r J o r r e n s e n .
P. S kr. J e jh a r fa a e t Strambugs a m in Gam le, bare
f o r dig han h a r f a a e t a hvide, a je skræ ver bladsfæmigs i
Køvenhavn.
Va ska E n n en blie p a a a l den E ngtaale-
ra n g s je ?
,