311 / 435
3 0 3
Dødssejleren
Skib ligger ved Skib. Lutter Vand nedenunder. Baade
farer baade frem og tilbage, vendende med Roret agterud
og med Kjolen anbragt under Bunden. Midt i Travlheden
horer man Lyde fra Skibene, der mellem de vildeste Æn
der vugger sig i Dagspressens Malstromme.
Det livlige Skuespil, der kun kan fyldig beskrives af
Jodebladets Ignotudser, havde vi ret Lejlighed til at iagt
tage, da vi forgangen, omBord i en Kutter, stævneda ud i
Mudderet. Der laa i statelig Række følgende Fartøjer:
Den officielle
M'oniteur
, med de sidste Udnævnelser paa
Mastetoppen;
A viso -
damperen »Frederik«, forende gratis
Ballast til Udlosning i den literære Forfatter-Konvention;
Hr. Boj sens private
Lystyacht
, hvis Ejer ned en mode
rat Hvile paa en Ottoman, afventende Vind i Sejlene;
tSÆrw^-Skibet »Social-Demokraten« med de noget defekte
Skruer, og de
fo re n e d e
Etatsraadsdampere, hvis Fællesrøg
indhyllede alle Omgivelser i uklare Synspunkter. Den for
dums Pragtsejler »Dagbladet« er lige stævnet ind i
P ressen s
L eje
ved Stranden, uden dog at hilses med Hurraraab af
de afskedigede Typografer.
Foran denne pragtfulde Række Krigsskibe pilerKutteren
ud i rumVandgang, og man ojner da et mørkt, sølle Skrog,
let kjendeligt paa sin Revolver-Presse og paa den selvros
osende Skorsten. Dette Skib er ilde set, naar det nærmer
sig kongelige eller kejserlige Skibe. Det ligger ene her
i sin egen Vandgang, forgæves spejdende efter Lys over
Landet; thi det er denberygtede Dødssejler, alle rettroende
Evropæeres Monitor, der hjemløs drager om fra Bohémeland
til Bohémeland.
Skibets Historie er bekjendt. Det blev i den literære
Kristenforfølgelsestid fabrikeret af Zola & Ko. i Frankrig
med Agenturfirmaet Gebriider Brandes som Rhedere.
Men som man rheder, saa ligger man. Gebriiderne havde
snart opbrugt alt deres Krudt; og, da de ikke selv havde
opfundet det, maa nu Skroget flyde om i vore F'arvande,
for at holde den gaaende paa Pumperne. Hovedrhederen,
Kapt. Georg, siges endog at være sunket ganske sammen
af Mangel paa Statsunderstøttelse, saa at ethvert Haab om
at holde sig oven Vande er gaaet i Vandet.
Nu ligger altsaa Dødssejleren her i aaben Slamkiste,
fornem og sortsmudset og med 2 Master, den ene fra Inte-
gade, den anden fra Badstuestræde Paa Skibets Sider er
omfangsrige, endnu ikke afbrændte Protokoller til Abon
nenterne, som stadig ventes. For øvrigt har det 2 blasfe
mitiske Sk uer løse og i Stævnen er anbragt Kapt. Georgs
Martyrehorn, hvoromderstaaretSprøjtafskummendeArrigskab.
Idet Kutteren af Søerne blev kastet op mod Skibs
siden, raabte vi paa evropæisk; »Ovenud!« Det betyder:
Hiv os et Tov herud!
Jeg Recept fra Inte-Kliken
Har i Lommen, — gaar det galt,
Bli’er vi rost i P o litik e n
Allenfals, — — det er betalt!«
Apothek-Poeten sender
Dem et Blik fra Siden a ’ :
»Husk, at In g en af J e r k je n d e r,
H vad I a lle tre v il h a ’ e!«
Den var flov; men de med Ære
Klared for sig, skreg og lo:
»Aa, vi er saa literære — —
Og Geschäften er saa go’ !«
S e v e r in løb af med Kagen.
Men hvad nu? — Det var dog stift,
Omhans »Sportsmænd« faldt paaBagen,
Uden Spor af Ryl og Pift!
Naa,
enfin!
Om end den bolde
Mand ej tjener en Kopek,
Faar han dog sin sidste Olle
Fra et rigtigt Apothek.
„Sportsmænd,4.
ilist, hvor Flasker og Retorter
Stod langs Hylden, Rad ved Rad,
Mellem literære Sporter
Apotheker B en zo n sad.
Men med Et paa Lugen klasked
Tre Par Næver, — sikke Klør! — :
Trende Direktører dasked
Paa hinanden ved hans Dør.
Hørtes da den Ene sige:
»Herre! Giv mig første Pris!
Alt, hvad fra det kongelige
Heldes ud, er Mad for R iis.
Jeg vil gi’e, hvad De vil ha’, paa
Haanden, for jeg trænger svært; —
Fly mig til at føre a ’ paa
Blot en Smule literært!«
Fremad stormed som en Susen
S e v e r in med Puf og Skub:
»Herre! — Fyrretyve tusind
Kan jeg tjene i en Snup!
Husker De min geniale
Pølse-Strid med Skrig og Fløjt?
Vil de ha’e en flot Skandale.
Sluger blindt jeg al Slags Sprøjt!«
En Theater-Konsul mere
Rolig smisker: »Gjør I Grin?
I K a sin o kun servere
Kan man Apotliekervin!
1 samme Øjeblik stod en Flok Umyndige paa Tæerne
for at kigge over Rælingen, Det var fordums
P ira te ry
som Kapt. Georg nu benyttede til de løbende Forretninger.
De havde vældig høje Flipper paa, for paa en fin Maade
at antyde, at de var om en Hals; men smaa Sorte var de
alle. En af dem var Matros, men han havde bødet 200
Kroner i Rangskat for at blive kaldt »smukke Ven«.
De var aabenbart ikke hyggelige ved vort antisemitiske
Forsøg paa en Tilnærmelse. Samtidig blev vi tiltalte af en
Officier. Han havde krumProfil, var kostumeret somKong
Renés Datter og hed Eedvard.
»Vil I gi’e et Besøg?« raabte han glædestraalende.
»Nej. Vi vil tale med Kapt. Georg.«
»Fordummede Danske! Han har paa længe ikke været
hjemme hos Jer. Han er fordybet i pengelige Studier af
tyske Filosofer til sin næste originale Bog.«
»Saa uhyrlig gjærne vi vilde om Bord!« sagde vi paa
evropæisk-norsk-arabislc for at gjøre os forstaaelige.
»Vi modtager kun modige Sproglærere og frigjorte
Kvinder, der taler naturlige Ord om naturlige Ting,« brum
mede Officieren og skelede for at saare og skræmme os.
»Hvor agter I nu at sejle hen?« spurgte vi.
»Det kan jeg naturalistiskvis ikke sige Jer. Vi driver
om alle Vegne, hvor go’e Mennesker vil gi’e os en lille
Reklame at leve a’.«
Han kunde have tilføjet: » I hvert Fald gaar vi ikke
hjem til det Land
Goose
n, hvor min Ven i Theaterkom-
missionen bor. Vi literæro Apothekere er
Sportsmænd,
det kanDe bandepaa. Vi havner hellere i Abrahams Skjød.«
I det samme drev Kutteren agterud, saa at vi maatte
hage os fast i en død Torsk, der hang under Hækken, for
ikke at kuldsejle. Baadsmanden, vi havde om Bord, saa op
efter Piraterne. »De er svært tyndbenede,« sagde han;
»men de har nok ogsaa mere Ukrudt end Krudt om Bord.
De skal se, det varer ikke længe, før den Besætning slaar
bagud. Saa De, at en af dem havde en Kniv i Ærmet?
— Uha! Jeg vilde li’egodt nødig møde de Pirater, naar
jeg gaar alene med mit Rygte paa Gaden.«
»Med Forlov!« raabte vi til Officieren. »Er De ikke
det ærede Medlem for Svendborg sjette?«
Eedvard vred sig i Pinsel. Det Emne kunde han
aabenbart ikke lide at komme ind paa. »Undskyld,« sagde
han, »saa travlt jeg har! — Jeg skal, Kjerulf hente mig!
ned og skrive en rosende Anmeldelse om Kasinos sex
næste Forestillinger.«
Sagte gled Kutteren bort fra alle disse havarerede
Profiler, der med alle Kjendetegn paa Opløsning flakker
hjemløse om fra Havn til Havn.
»Farvel saa længe!« raabte vi til Officieren. »Vi ses
igjen i
Punch
/«
Hermed
følger et
illustreret Annonce-Tillæg.