25 / 217
14
INDLEDN ING .
Endelig, i Februar 1657 paa Rigsdagen i Odense, tog man en
skjæbnesvanger Beslutning, der vel mere var fremkaldt ved Indtrykket
af det Ulidelige og Pinagtige i Situationen end ved en virkelig moden
Overvejelse af de forhaanden værende Omstændigheder, — man be
stemte sig til ikke at oppebie Fjendens Komme, man vilde komme
den frygtede Modstander i Forkjøbet. Saa berettiget dette end i
og for sig kunde være som Nødværge ligeoverfor en Fjende som
Carl Gustav, saa forkasteligt, politisk som militært, var det dog under
de givne Forhold, naar man ser hen til Hærvæsenets elendige Tilstand
og Manglen paa Kraft og Enhed i Styrelsen. »Her er hverken
Konduite, Kurage, Orden, Penge, Kredit eller Soldater«, skriver
Durell 1656 til Carl Gustav, »Landet staar aabent, næsten alle Stæder
ligeledes. P'laaden er ikke forsynet med P'olk eller Munition; de,
som her kaldes Officerer og gemene Soldater, ere alle uexercerede,;
Regeringen selv er ikke uden Tvedragt, Kongen er imod Raadet,
Raadet er delt, alle Undersaatter ere desperate«. Men man havde
ikke Villiestyrke nok til længere at modstaa Hollands, Polens, Rus
lands og tilsidst Brandenborgs indstændige Anmodninger om at være
behjælpelig med at forhindre, at den fælles Fjende gjorde sig aldeles
til Herre over Østersøen og alle Lande deromkring, troede vel ogsaa
paa, at saa Mange i Forening maatte kunne kue denne Ene, og
haabede endelig at kunne forskaane Landet for de Rædsler, der stod
i frisk Minde fra Krigen 1645, ved at forlægge Skuepladsen til
fremmed Jordbund.
Med feberagtig Hast begyndte man at ruste, og med store
Anstrengelser og med umaadelig Bekostning — der, det maa siges,
nu med den største Redebonhed ydedes af Adel som af Borgere,
men som, anvendt itide, vilde have gjort den tidobbelte Nytte —
lykkedes det i Maj at faa en i Tal ret anselig, men i indre Styrke
og Sammenhold meget maadelig, halvt hvervet, halvt udskreven Hær
paa Benene. Den iste Juni erklæredes Krigen. Rigsmarsken Ande r s
Bille, der kommanderede Hovedhæren, 21,000 Mand stærk, rykkede
med 9000 Mand og 40 Kanoner ind i Bremen, efterladende Resten
i Lejre ved Fulsbiittel ved Aisteren og ved Itzehoe for at forsvare
Elben og dække Operationerne i venstre Flanke; Ulrik Chr.