Previous Page  25 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 217 Next Page
Page Background

14

INDLEDN ING .

Endelig, i Februar 1657 paa Rigsdagen i Odense, tog man en

skjæbnesvanger Beslutning, der vel mere var fremkaldt ved Indtrykket

af det Ulidelige og Pinagtige i Situationen end ved en virkelig moden

Overvejelse af de forhaanden værende Omstændigheder, — man be­

stemte sig til ikke at oppebie Fjendens Komme, man vilde komme

den frygtede Modstander i Forkjøbet. Saa berettiget dette end i

og for sig kunde være som Nødværge ligeoverfor en Fjende som

Carl Gustav, saa forkasteligt, politisk som militært, var det dog under

de givne Forhold, naar man ser hen til Hærvæsenets elendige Tilstand

og Manglen paa Kraft og Enhed i Styrelsen. »Her er hverken

Konduite, Kurage, Orden, Penge, Kredit eller Soldater«, skriver

Durell 1656 til Carl Gustav, »Landet staar aabent, næsten alle Stæder

ligeledes. P'laaden er ikke forsynet med P'olk eller Munition; de,

som her kaldes Officerer og gemene Soldater, ere alle uexercerede,;

Regeringen selv er ikke uden Tvedragt, Kongen er imod Raadet,

Raadet er delt, alle Undersaatter ere desperate«. Men man havde

ikke Villiestyrke nok til længere at modstaa Hollands, Polens, Rus­

lands og tilsidst Brandenborgs indstændige Anmodninger om at være

behjælpelig med at forhindre, at den fælles Fjende gjorde sig aldeles

til Herre over Østersøen og alle Lande deromkring, troede vel ogsaa

paa, at saa Mange i Forening maatte kunne kue denne Ene, og

haabede endelig at kunne forskaane Landet for de Rædsler, der stod

i frisk Minde fra Krigen 1645, ved at forlægge Skuepladsen til

fremmed Jordbund.

Med feberagtig Hast begyndte man at ruste, og med store

Anstrengelser og med umaadelig Bekostning — der, det maa siges,

nu med den største Redebonhed ydedes af Adel som af Borgere,

men som, anvendt itide, vilde have gjort den tidobbelte Nytte —

lykkedes det i Maj at faa en i Tal ret anselig, men i indre Styrke

og Sammenhold meget maadelig, halvt hvervet, halvt udskreven Hær

paa Benene. Den iste Juni erklæredes Krigen. Rigsmarsken Ande r s

Bille, der kommanderede Hovedhæren, 21,000 Mand stærk, rykkede

med 9000 Mand og 40 Kanoner ind i Bremen, efterladende Resten

i Lejre ved Fulsbiittel ved Aisteren og ved Itzehoe for at forsvare

Elben og dække Operationerne i venstre Flanke; Ulrik Chr.