29 / 217
at Gyldenløve i Skaane og Krabbe i Norge havde slaaet hans dei-
værende Tropper og fordrevet dem netop fra de Provinser, han
vilde erobre.
I Vordingborg mødte de danske Fredsunderhandlere, Rigs
hovmesteren Jochum Ge r s dor f og Rigsraad Chri st en Skeel ,
ledsagede af Cromwells Gesandt, Phi lip Meadowe, som Mægler,
den sejrrige Konge. En fortsat Kamp syntes Flertallet i Regeringen
en Umulighed. Alt i alt fandtes paa Sjælland henved 4000 Mand
mere eller mindre regulære Soldater, hørende dels til Kjøbenhavns
Besætning og Adelens Rostjeneste, dels til de faa undslupne Ti opper.
At føre disse mod Fjenden for at spærre ham Vejen i aaben Mark
1 8
INDLEDN ING .
Carl Gustavs Hær gaar over Isen.
vilde kun have været en Opofrelse til ingen Nytte; derimod vilde de
have dannet en god Kjerne, hvorom Hovedstadens talrige Befolkning
kunde have sluttet sig til energisk Forsvar af Kjøbenhavn, saafremt
Fæstningsværkerne havde været af en nogenlunde taalelig Beskaffenhed.
Men med Sorg følte man nu, at der egentlig ikke var nogen Fæst
ning, at de forfaldne Volde kun afgav en ringe Skjærm mod de for
vovne og vilde Krigere, der nu nærmede sig Hovedstaden med
stærke Skridt. Kun enkelte Uforsagte, hvortil Kongen hørte, raadede
forgjæves til, da de erfarede Svenskekongens ydmygende Freds
betingelser, at slutte sig sammen til en sidste fortvivlet Strid paa
Liv og Død, muligen kunde man holde ud saalænge, indtil dei blev
aabent Vande og de allierede Magter kunde komme til Undsætning.