Kapring. Foreningen svarede, efter at Sagen havde givet Anled
ning til en meget omfattende, skriftlig Meningsudveksling mellem
Bestyrelsens Medlemmer, at der vel ikke kunde siges at have ud
viklet sig nogen Kutyme med Hensyn til særlige Betingelser for
„Krigsforsikring“ til finsk Havn i Maj 1915, men at det paa det
nævnte Tidspunkt havde været forbundet med nogen Vanske
lighed at dække saadan Forsikring inclusive tysk Kapring, da
vistnok kun et enkelt Selskab havde været villig til at overtage
Krigsforsikring, der omfattede den nævnte Risiko.
Følgende Sag gav ligeledes Anledning til en længere Korre
spondance mellem Bestyrelsens Medlemmer. Det drejede sig om
et københavnsk Assurancemæglerfirma, der skulde placere en
større Krigsforsikring fra en Forbindelse i Norge og som i den
Anledning telefonisk tilbød et københavnsk Søforsikringsselskab
en Andel paa 30.000 Kr. Firmaet hævdede, at Tilbudet blev
akcepteret i Telefonen, hvorfor der straks fremsendtes Bordereau
med vedhængende Duplikat til Akcept. Dette modtoges ogsaa
paa vedkommende Selskabs Kontor af en Funktionær, der imid
lertid lagde det til Side — og glemte det. Tre Maaneder senere
torpederes det paagældende Skib. Mæglerfirmaet retter Henven
delse til Selskabet om Betaling, hvilket nægtes under Henvisning
til, at Selskabet ikke kender noget til den omspurgte Forsikring.
Først senere kommer det forsvundne Bordereau for Dagen, men
tre Funktionærer, der den paagældende Dag, da Telefonsamtalen
skal have fundet Sted, var til Stede paa Kontoret, erklærer under
Edstilbud, at de overhovedet ikke den Dag har ført nogen Telefon
samtale om en Risiko som den nævnte.
Forsikringsforeningens Responsum gik bl. a. ud paa, at det
maa blive Afsenderens Sag at sikre sig, at Risikoen bliver akcep
teret ved Tilbagesendelse af Duplikatet med Akcept i lovlig Form.
At den, der tilbyder en Forsikring fakultativt, intet Svar mod
1 2 6