129 / 230
tager, berettiger ham absolut ikke til at drage den Slutning, at
Risikoen er antaget, tværtimod, det maa i høj Grad opfordre
ham til at rette en Forespørgsel. Rent bortset fra en underordnet
Funktionærs Fejl kan en saadan Opgave jo paa Vejen til Sel
skabet ved en Tilfældighed forsvinde, og Selskabet vil i saa Til
fælde ikke være bundet til at overtage en Risiko, ligegyldigt til
hvilket Beløb.
Fra saadanne Responsa, hvor dystre Begivenheder som Kap
ring, Torpedering o.
1
. dannede Baggrunden, maa det have været
velgørende for Bestyrelsen at beskæftige sig med Forespørgsler af
mindre krigerisk Tilsnit. Som f. Eks., da et Selskab spurgte, om
det var pligtig at erstatte et Par Bukser — maaske dog Militær
bukser — der var blevet ødelagt ved at komme i for nær Be
røring med Udblæsningsrøret paa en Motorcykel. Bestyrelsen
svarede, at en Domstol formentlig vilde dømme Selskabet, for-
saavidt der havde været Ild i Bukserne, men mente iøvrigt, at
det burde ligge udenfor Brandforsikringens Opgave at yde Er
statning i saadanne Tilfælde.
Om Foreningens indendørs Virksomhed i Krigsaarene kan
endelig anføres, at der afholdtes 7—8 Foredrag om Aaret, ofte
naturligvis om Emner, der paa en eller anden Maade stod i For
bindelse med Krigen. Det var ganske overvejende Plenarmøder,
der var Tale om, idet Gruppeinddelingen langtfra havde indfriet
de Forventninger, man havde stillet til den. Det havde været
Tanken, at Grupperne skulde føre et vist selvstændigt Liv, uaf
hængigt af Hovedforeningen. Et lille Tilløb var som tidligere
nævnt ogsaa blevet foretaget af Brandforsikringsgruppen gennem
Forsøget paa Indsamling af en Brandskades-Statistik, og i 1914
havde denne Gruppe dog afholdt toMøder, den blandede Gruppe
ét. Derimod gav ingen af de fem Grupper noget Livstegn fra sig
i 1915. I 1916 mandede Ulykkesforsikringsgruppen sig op til et
127