Møde, og i hvert af Aarene 1917 og 18 kunde Brandforsikrings
gruppen atter præstere et Møde. Indenfor Livs- og Søforsikrings
grupperne havde Medlemmerne overhovedet aldrig været sam
menkaldt, først i 1919 kom Livsforsikringsgruppen med og i 1920
Søforsikringsgruppen.
Det lidt pauvre Resultat af Gruppernes Arbejde skyldtes for
mentlig et Sammenspil af flere Omstændigheder. Gruppebesty
relsernes Medlemmer sad jo hver for sig i store Virksomheder,
der netop i disse Aar kunde kræve en betydelig Arbejdsindsats,
og iøvrigt stillede mange af dem sig paa anden Maade til For
eningens Raadighed. Hos adskillige af de nytilkomne, menige
Medlemmer var dernæst Foreningsinteressen endnu ikke blevet
vakt og tilfredsstilledes i al Fald tilstrækkeligt gennem Plenar
møderne. Disse omhandlede selvfølgelig hyppigt Specialemner
fra de enkelte Forsikringsbrancher, saaledes at det ogsaa af den
Grund kunde være vanskeligt at finde nyt, brugbart Stof til Be
handling paa de særlige Gruppemøder. Og endelig lagde Dyr
tiden visse Hindringer i Vejen for Afholdelsen af altfor mange
Møder.
Ganske vist havde Hovedforeningen generøst vedtaget at af
holde Lokaleudgifter for to Møder aarligt i hver Gruppe, og det
kostede intet at være Medlem af de forskellige Grupper, dog med
Undtagelse af Brandforsikringsgruppen, hvor der opkrævedes et
ekstra Kontingent af 2 Kr. aarligt. Men Fællesspisningen var
blevet dyrere, ligesom man iøvrigt maatte ofre af sine kostbare
Brødkort for at kunne deltage. Og Whiskypriserne steg efter-
haanden til saadanne Højder, at Hovedbestyrelsen, der jo som
vi har set selv foretrak Kaffe og Kager, sluttelig dekreterede, at
Medlemmerne end ikke paa egen Bekostning maatte rekvirere
Drikkevarer. Det ses dog ikke, at denne sidste Bestemmelse i særlig
Grad stimulerede Interessen for Afholdelse af flere Gruppemøder.
128