143 / 230
et udenlandsk Selskab. Samtidig udvidedes Gruppebestyrelserne
saaledes, at der som 3. Medlem skulde vælges en
Funktionær
for
et Selskab. Det var herved gennem selve Bestyrelsens Sammen
sætning tilkendegivet, at Forsikringsforeningen var en Forening
af Direktører, Generalagenter og Funktionærer.
Medens denne Ændring af Vedtægterne næppe vilde være i
Stand til at etablere nogen Konflikt mellem Forsikringsforeningen
og Assurandør-Societetet, blev der imidlertid paa Aarsmødet
desuden vedtaget en Tilføjelse til Vedtægternes § 10, der af Socie
tetet opfattedes som Signal til Kamp.
Det hed tidligere i § 10, at Hovedbestyrelsen paa Begæring af
et Medlem var pligtig at afgive Responsum om en blandt Assu
randørerne herskende Kutyme, naar vedkommende Medlem for
Hovedbestyrelsen godtgjorde at have en rimelig Interesse i Er-
holdelsen af et saadant Responsum. Paa Forslag af Gamborg
m. fl. Bestyrelsesmedlemmer føjedes nu hertil følgende:
„Andre Responsa kan afgives efter Hovedbestyrelsens Bestem
melse. Ved Afgivelse af Responsa saavel som ved Behandling af
Henvendelser til eller fra offentlige Myndigheder eller af Spørgs-
maal af almindelig faglig Interesse udkræves, at saavel mindst
3/5
af samtlige Gruppeformænd som mindst 3/s af samtlige Gruppe-
Næstformænd stemmer derfor.“
Gennem denne Understregning af, at Foreningen ønskede at
fortsætte sin hidtidige responderende Virksomhed, og at den ved
blivende betragtede sig som Forsikringsstandens officielle Organ
overfor offentlige Myndigheder, fremgik det unægteligt, at For
eningen ikke godvilligt vilde vige Pladsen for Assurandør-Socie
tetet. Det var derfor ogsaa naturligt, at Gamborg som „Forsvars-
politiken“s første Talsmand blev valgt til Formand, da Chr.
Magnussen fastholdt Ønsket om at udtræde efter at have været
Medlem af Bestyrelsen i 17 Aar. (Allerede Aaret efter maatte
141