ForsikringsforeningenKøbenhavn

missionen, hvilket ogsaa viste sig at faa stor praktisk Betydning.

Nedsættelsen af denne Lovkomité — og tilsvarende Komiteer i

Norge, Sverige og Finland — fandt Sted i Henhold til Aftale

mellem de forskellige Forsikringsforeninger, og vi føres herved

over til, hvad der var Grund Nr. 2 til særligt at nævne Professor

Stangs Foredrag i Forsikringsforeningen, nemlig at dette Foredrag

var et af de første Udslag af et i 1918 mellem de skandinaviske

Forsikringsforeninger indledet Samarbejde, der bl. a. netop gik

ud paa indbyrdes Udveksling af Foredragsholdere. En nærmere

Omtale af dette skandinaviske Samarbejde maa dog forbeholdes

det følgende Kapitel.

Ogsaa Spørgsmaalet om en almindelig Tilsynslov — et Spørgs-

maal, der jo næsten kan fejre 50 Aars Jubilæum sammen med

Forsikringsforeningen — blev paany rejst i Sommeren 1919, idet

Handelsministeriet anmodede Foreningen om at udarbejde det

første Udkast til en Forsikringslov, der skulde forelægges i den

følgende Rigsdagssamling. Den i Krigsaarene etablerede intime

Forbindelse mellem Handelsministeriet og Forsikringsforeningen

var altsaa endnu ikke kølnet trods Assurandør-Societetets Frem

komst, og Foreningens Bestyrelse nedsatte straks et Udvalg, be-

staaende af Formanden og de fem Gruppeformænd til at tage sig

af Sagen. Alligevel synes det, som om Forbindelsen denne Gang

kun har været af ren platonisk Art, og i al Fald kom Rigsdagen

ikke til at staa Fadder til nogen Tilsynslov i Samlingen 1919/20.

Fra Indenrigsministeriet forelaa der, ligeledes i Sommeren

1919, en Henvendelse til Foreningen om at indstille to Med

lemmer til det Nævn, der i Henhold til en netop vedtagen Æn

dring af Ulykkesforsikringsloven skulde oprettes for at afgøre, om

de af de anerkendte Ulykkesforsikringsselskaber foretagne Præ

mieforhøjelser var større, end hvad der svarede til den ved Loven

foraarsagede Udgiftsstigning for Selskaberne. Bestyrelsen ind-

19*

147