147 / 230
Livs- og Ulykkes-Grupperne — maatte da ogsaa følge Brand-
Gruppens Eksempel og afkræve deres Medlemmer et Ekstra-
Kontingent (paa 4 Kr. aarligt). løvrigt kulminerede Foreningens
Medlemsantal i denne Periode. Fra 821 paa Aarsmødet i 1919
steg det til 840 i 1920 og til 848 i 1921. Paa dette sidste Tidspunkt
var imidlertid Likvidationen af Krigsaarenes Selskaber i fuld
Gang, og de følgende Aar blev derfor Vidne til en uundgaaebg
Nedgang i Medlemsantallet.
Som det vil ses af den andet Steds meddelte Oversigt over
Foreningens Møder, var det gennemgaaende lødige og interes
sante Emner, de nu saa aktive Gruppebestyrelser tog op til Be
handling. Eksempelvis kan nævnes, at der indenfor Brandforsik
ringsgruppen afholdtes Foredrag om Bekæmpelse af Brandfaren
(Kaptajn Viggo Lunn) og Tariferingsbetragtninger (Direktør
Aage Ferdinandsen); indenfor Livsforsikringsgruppen om Rettig
hedsforholdet efter en Livsforsikringspolice (Højesteretssagfører
N. H. Bache), om Følgen af urigtige eller ufuldstændige Risiko
oplysninger (Professor Kr. Sindballe), om Forsikring af mindre
‘gode Liv (Direktør Jens Pedersen) og om Statsmonopol for Livs
forsikring (Redaktør Chr. Thorsen); indenfor Ulykkesforsikrings
gruppen om Ansvarsforsikringens hidtidige og fremtidige Udvik
ling i Danmark (Direktør Carl Mårtens), om Ulykkesforsikrings
loven (Kontorchef G. E. Riemann) og om den sociale Ulykkes
forsikring i Udlandet (Kontorchef Axel Birkmose); indenfor Sø
forsikringsgruppen om Udsigterne for dansk Søforsikring (Under
direktør Svend Andersen) og indenfor den blandede Gruppe om
Præmieregulering og dermed i Forbindelse staaende Spørgsmaal
(Direktør O. Østergaard).
Gruppemøderne var som Regel udmærket besøgt og dette
gjaldt i endnu højere Grad Plenarmøderne. Herfra kan nævnes
Foredragene om Forsikringsvæsenet og Pengenes synkende Værdi
19
*45